Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
uhyre Bygning, den var rigtignok Bindings-Værk (de vare jo
ogsaa Mange), men den tog sig godt ud saa længe den stod.
Men Erindringen, Erindringen, der i høieste og alvorligste
Forstand, forædlende selv det grovere Udtryk, er hvad man
i den lave, daglige Tale kalder en Rykker, Erindringen besøger
ogsaa engang den Beundrede. Da siger den sagte til ham:
,,kan Du huske den svigefulde Vending, Du gav Sagen, det
var derved Du vandt den forblindede Mængde, og derved, at
Du kunde opføre Taarnet saa høit?« Men den Beundrede
siger: ,,tie blot stille, lad aldrig Nogen faae det at vide." ,,Nu
vel«, svarer Erindringen, ,,Du veed jeg er ingen Smaaheds-
kræmmer, der er i Forlegenhed for mit Tilgodehavendez lad
saa være, Jngen skal faae det at vide, saa længe Du lever, maaskee
heller ikke, naar Du er død og glemt, men evigt, evigt bliver
det erindret." —- O, hvad havde det dog hjulpet den utro Tjener,
hvis Herre reiste bort, om Herren var reist saa langt bort, at
han aldrig mere fik ham at see i Tiden, hvad havde det hjulpet
ham, dersom dog den Herre, der reiste bort, var Erindringen,
med hvilken han skal samles i Evigheden! Hvad hjælper det
vel den Domfældte, at Straffens Dag udsætte-3 hele hans Liv
igjennem, hvad hjælper det ham, dersom dog Dommen, som
overgik ham, er Evighedens og skal udøves i Evigheden!
Den Kloge udrettede altsaa Meget. Lad os engang
gjennemtænke denne Tanke: at udrette Noget i Verden; der
høres saa megen baade utaalmodig og vildledende Tale derom.
Det er jo godt, at Alle ville udrette Noget, det er jo Lllvor at
ville det, men skulde det dog ikke ogsaa være Alvor: bestemt
at forstaae sig selv og Livet i hvad det vil sige, at man udretter
saa overordentlig meget, eller at man synes slet Jntet at udrette.
Dersom Timeligheden, ikke saaledes forstaaet, som den lader
sig tænke, men som den kjendelig er i Virkeligheden en Kjends-
gjerning, dersom Timeligheden var det Eviges eensartede
Gjennemsigtighed, saa vilde enhver evig Villen i et Men-
neske og enhver Villen af det Evige ligefrem blive kjendelig i
Timelighedens, efter Antagelsen, eensartede Forstand: at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
