Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
hed i Livet; Tilhængeren en virksom Mand som udretter saa
særdeles meget i Timeligheden. Kun en sjelden Gang kan det
nogenlunde slaae til, at det Evige og Timelighedens Udretten
svare nogenlunde til hinanden, tilfældigviis, thi lader os
ikke fornærme Gud og Gud-Mennesket ved at antage, at hvad
der hændte ham var det Tilfældige", at hans Liv udtrykte noget
Tilfældigt, maaskee Noget, som ikke vilde hænde ham til andre
Tider, hos et andet Folk. Skal der da være Mening i den Tale
om at udrette, saa maa der gjøres Forskjel mellem Øieblikkets
Syn paa en Sag og Evighedens Syn paa Sagen. Disse ere
tvende modsatte Syn, mellem hvilke ethvert Menneske har at
vælge i Forhold til sin egen Stræben og i Forhold til enhver
samtidig Stræben, thi at dømme — efter Udfaldet (hvorved
der forsøges, at ene Timelighedens og Evighedens Dom i et
Senere), lader sig jo ikke gjøre i det Øieblik man skal selv handle,
og lader sig heller ikke gjøre i det Øieblik en Anden handler.
Ved Hjælp af et Sandsebedrag mener derfor ofte en levende
Slægt at turde dømme en forbigangen, fordi den miskjendte
den Gode — og selv gjør den sig fkyldig i det Samme mod en
Samtidig. Og dog er det netop i Forhold til den Medlevende,
at et Menneske skal vise, om han har Øieblikkets eller det Eviges
Syn, bag efter er det ingen Kunst, at smykke de Ædles Grave
og sige »dersom de nu havde levet«, nu — da vi netop er ifærd
med at gjøre det Samme mod en Samtidig. Thi Vanskelig-
heden og Prøven paa hvad der boer i den Dømmende er netop
Samtidigheden. Øieblikkets Syn er det Skjøn, som i jordisk
og travl Forstand afgjør, om et Menneske udretter Noget eller
ikke. Og i denne Forstand har aldrig nogensinde nogen Sag
saaledes været tabt, som Christendommens var det, da Christus
blev korsfæstetz og aldrig har Nogen nogensinde ved et ene
til Opoffrelse helliget Liv, i Øieblikkets Forstand, udrettet saa
lidet, som Jesus Christus. Og dog havde han i samme Øieblik,
evigt forstaaet, udrettet Alt, thi han dømte ikke daarligen efter
Udfaldet, det var der jo heller ikke endnu, eller rettere (thi her
er Striden og Kamppladsen for de tvende Forestillinger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
