- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
222

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

blikkets Magter, hvor forskjellige end Sindsstemningerne kunde
være, enedes om dette Syn paa Sagen: at Alt var tabt, ræd-
somt tabt. Det er fuldbragt, sagde han — selv naglet til Korset;
da Moderen stod hos —— som naglet til Korsetz da Disciplenes
Øine vare —- som naglede til Korset af Forfærdelse over dette
Syn: altsaa da Moderlighed og Troskab bøiede sig under Øie-
blikkets Syn paa Sagen, at Alt var tabt. O, lader os dog af
det Forsærdeligste, som eengang er skeet (og Verdens Fortje-
neste er det da ikke, at det kun er skeet eengang, thi Grunden
er jo denne, at hiin Korsfæstede er evigt væsentligen forskjellig
fra ethvert Menneske), lære Viisdom i de mindre Forhold;
lader os dog aldrig bedrage Ynglinge ved gjækkelig Tale om det,
at udrette, lader os dog aldrig gjøre dem travle i Øieblikkets
Tjeneste istedenfor taalmodige til at ville noget Evigtz lader
os ikke gjøre dem snare til at dømme, hvad de maaskee ikke
forstaae, istedenfor nøisomme til selv at ville noget Evigtl Lad
os ret betænke, at ikke derfor er en Slægt bedre, fordi den for-
staaer, at en foregaaende gjorde Uret, naar den ikke selv for-
staaer i Øieblikket at skjelne mellem Øieblikkets og det Eviges
Syn paa Sagen!

Men Den, der vil det Gode i Sandhed, han bruger Klog-
skaben indvortes: til at forhindre alle Udflugter og
derved til at hjælpe sig selv ud og til at holde sig
selv ude i Afgjørelsen.

Klogskaben er vel en stor Magt, dog behandles den af
ham som en ringe Tjener, som en snild Foragtelig: han hører
nok paa den, men han gjør ikke efter det. Han bruger den mod
sig selv som en Speider og Angiver, der strax angiver enhver
Udflugt, ja blot ved Mistanke derom gjør Anmeldelse: saaledes
veed jo Tyven de skjulte Veie — og gaaer ad dem; Øvrigheden
veed dem ogsaa og gaaer ad dem — for at opdage Tyvenz
men Begges Viden er som Viden den samme.

Saaledes bruger han Klogskaben. Om det er saa, at der
med ethvert Menneskes Fødsel fødes tvende Engle: hans gode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free