Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Men hvorledes den Gode vil benytte Klogskaben ud efter,
lader sig ikke saaledes i Almindelighed nærmere bestemme, thi
i Forhold til hver Tid og hver Tids Forhold kan det aldeles For-
skjellige være det Fornødne. Den strænge Dommer, der gik
ud i Ørkenen og levede af Græshopper, han vidste, hvorledes
han i Forhold til sine Samtidige skulde afgjørende udtrykke
dette: at det ikke er Sandheden, der trænger til Menneskene,
men Menneskene, der trænge til Sandheden — derfor maatte
de komme til ham, komme ud til ham i Ørkenen, og derude
var der ingen Anledning for dem til at kunne pynte Sandheden,
til at kunne naadigst gjøre Noget for den; derude, hvor Øer
ikke laae i Skoven, men ved Foden af det enkelte Træ, og hvert
Træ, som ikke bar god Frugt, skulde omhugges· Ja, der har
rigtignok været selvbeskikkede Dommere siden den Tid, de toge
feil og huggede løs paa hele Skoven — og Mængden fandt
det næsten Smigrende. — Der var til en anden Tid hiin een-
foldige Vise, som i Spøgens Skikkelse arbeidede for det Gode.
Han vidste ved sin Klogskab Beskeed om, hvad hans letsindige
Folk behøvede, for at de ikke ligefrem skulde tage det Godes
Alvor forfængelig, og derved ledes til at betale den Vise mange
Penge, et Vederlag, fordi de bleve bedragne. Spøgens Skik-
kelse forhindrede, at de ikke ligefrem tog Alvoren forfængelig;
Spøgens Modstand gjorde tvertimod deres Letsindighed aaben-
bar: dette var Dommen· Uden denne Klogskab havde de Let-
sindige formodentligen efterabet ham — i at være alvorlige.
Nu derimod stillede han dem Valget; og see, de valgte Spøgen,
de mærkede slet ikke, at der var nogen Alvor deri —- fordi der
ingen Alvor var i dem. Dette var Dommenz og Dommerens
Adfærd, hans Kunst var Hedenskabets høieste Sindrighed; thi
det Christelige har igjen en anden Betragtning.
Dog ogsaa Dette lader sig ikke saaledes nærmere udføre i
Almindelighed; det angaaer jo kun hine Indviede, hvis Hemme-
lighed det er, saa man kan lære en heel Slægt at kjende ved at
agte paa en saadan Enkelt, sluttende fra ham til den, fra den
Skikkelse, han fandt det fornødent at iføre sig, til hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
