- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
229

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

ville lide Alt for det Gode, eller, thi Udtrykket er, som tid-
ligere blev forklaret (og deri ligger netop det Eviges ligelige
Deeltagelse med Jordlivets Forskjellighed), væsentligen det
samme: han maa ville være og forblive med det Gode i
Afgjørelsen. Thi man kan jo ogsaa lide og lide og vedblive
at lide uden dog nogensinde at bringe det til nogen Afgjørelse
i god Forstaaelse, i Samtykke med Lidelsen. Et Menneske kan
have lidt hele sit Liv igjennem uden at det dog derfor paa nogen
Maade med Sandhed kunde siges om ham, at han har villet
lide Alt for det Gode. Men deri er den Lidendes Lidelse sor-
skjellig fra de Handlendes, at naar denne lider, da har hans
Lidelse Betydning for det Godes Seier i Verden, naar den
Lidende derimod i Afgjørelsen overtager de ham beskikkede
Lidelser, da vil han lide Alt for det Gode, det er, for at det Gode
maa seire i ham.

Altsaa den Lidende maa ville lide Alt. Alt, men hvorledes
skal nu Talen fatte sig her, ak, thi Synet af og Kjendskabet til
Lidelser kan jo allerede let berøve Fatningenz hvorledes skal
Talen fatte sig kort, thi Lidelserne kunne jo være saa forskjellige
— og saa langvarige. Lader os atter her ikke mangfoldiggjøre
det Adspredende, men eenfoldiggjøre det Betegnende; lader
os kalde al Tale om Lidelse tilbage paa Ønsket. Thi Ønsket
er jo den Lidendes Forhold til en lykkeligere Timelighed (Troen
og Haabet er ved Villien Forholdet til det Evige); og Ønsket
er jo ligesom det ømme Sted, hvor Lidelsen smerter, det ømme
Sted, som Lidelsen bestandig rører ved. Hvor der intet Ønske
mere er, der er, selv om der kunde være Tale om Lidelse, denne
Lidelse en dyrisk Lidelse, ingen Lidelse, som det anstaaer sig
et Menneske; det er en Art aandelig Selvmord at ville dræbe
Ønsket, thi vi tale ikke om Ønskerne, men om Ønsket med For-
trinlighedens væsentlige Eftertryk, som vi heller ikke tale om
sorbigaaende Lidelser men om den væsentligen Lidende. Ønsket
er ikke Helbredelsen, denne er kun ved det Evige; Ønsket er tvert-
imod Livet i Lidelsen, Sandheden i Lidelsen, er Lidelsens Ved-
ligeholdelse, thi det er som en Tænkende har udtrykt sig: ,,Time-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free