Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Hjem og vandre ud til et fremmed Folk, hvor Intet mindede
ham om det Elskede —- ja, stundom er dette vel en Trøst, at
Intet minder om hvad man ønsker at glemme, men det er en
bitter Trøst for den Længselsfulde. Saaledes kan et Menneske
ogsaa have et Ønske, der for ham indeholder Alt, saa det i Skils-
missens Stund, naar Vandringen begyndes, er som vandrede
han ud til et fremmed Land, hvor Jntet uden Modsætningen
ved Savnet minder ham om det Ønskeligez det kan være ham,
som vandrede han ud til et fremmed Land, om han end bliver i
sit Hjem, maaskee paa samme Sted — ved Ønskets Tab dog
som blandt Fremmede, saa det at gaae fra Ønsket synes ham
tungere og mere afgjørende end at gaae fra Forstanden. Bort
fra dette Ønske, om han dog ikke kommer af Stedet, gaaer hans
Livs møisomme Vei maaskee hen i unyttige Lidelser; thi vi tale
om de væsentligen Lidende, altsaa ikke om Dem, der have den
Trøst, at deres Lidelser ere til Gavn for en god Sag, til Gavn
for Andre. Det maatte saa være, lang var Reisen ikke til det
fremmede Land; i et Øieblik var han der, der, i hiint fremmede
Land, hvor de Lidende mødes, kun ikke De, som have ophørt
at sørge; ikke De, hvis Taarer Evigheden ikke kan aftørre, thi
som et gammelt Opbyggelsesskrift saa eenfoldigt og saa rørende
siger: ,,hvorledes skulde Gud hisset kunne aftørre Dine Taarer,
naar Du ikke har grædt?" — En Anden kommer maaskee paa
en anden Maade, men dog sammestedshen. Tans fører den
styrende Nødvendighed ham fremad, streng og alvorlig, ikke
grusom, thi det er den aldrig, gaaer Pligten bag efter og slutter
Toget. Men Veien er ikke Ønskets. Nu standser han et Øieblik,
selv de tvende strenge Ledsagere røres ved hans Lidelse: see,
der løber en Sidevei af: ,,farvel Du Ungdommens Ønske, Du
venlige Sted, hvor jeg havde haabet at skulle bygge og boe
med mit Ønskel« Saa gaaer det videre; den styrende Nød-
vendighed taus foran, Pligten streng og alvorlig bag efter, ikke
grusom, thi det er Pligten aldrig. Ak, see der løber en Vei af
til Siden, den fører til Ønsket: ,,farvel Du min ønskede Virke-
kreds, hvor jeg havde haabet at skulle glemme Ungdommens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
