Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
ere ogsaa slupne fra at have en Betragtning af Livet, og slupne
ind i Meningsløshed. O, Du Lidende, Du, som blev forladt
ligesom af den Slægt, Du hører til, ene i Verden: Du er dog
ikke forladt af den Gud, som skabte Dig, hans Fortrolighed
omgiver Dig overalt, den tilbydes Dig hvert Øieblik: i den er
Du med det Gode i Afgjørelsen. Og den opbyggelige Be-
tragtning er altid rede til at minde Dig derom; thi at denne er
til skal jo være en Betryggelse for de Levende, ligesom det er
en Trøst for de Søefarende at vide, at der, hvor de vanskelige
Farvande ere, der ere ogsaa Lodser i Nærheden — saaledes
boer den opbyggelige Betragtning i Nærheden af Brændingen
og Skjærenez daglig vant til Synet af det Forfærdelige er den
hurtig tilrede med sin ringe Hjælp Saaledes kan den nemlig
ikke hjælpe, som Lodsen hjælper Skibet: den Lidende maa hjælpe
sig selv; men da skal han heller ikke skylde den og et andet Men-
neske, hvad den Soefarende skylder Lodfen. Dog, skal denne
Lidende, som enhver anden ville det Gode i Sandhed, da maa
han ville lide Alt: saa er han i Afgjørelsen, ikke i den Afgjørelse,
ved hvilken han bliver fri fra Lidelsen, men, i den, ved hvilken
han bliver fortrolig med Gud, idet han kun vil Eet, nemlig lide
Alt, være og blive med det Gode i Afgjørelsen — under Ønskets
Smerte.
M. T·l maaskee er Du træt af denne megen Talen om
Lidelse — thi en opbyggelig Tale bliver ikke træt, nei før skal
Moderen blive træt af at pleie sit syge Barn, end den opbyggelige
Tale af at tale om Lidelse; Du er maaskee, som man kalder det,
en Lykkelig, hvem det trætter: o, Du vilde dog ikke være saaledes
lykkelig, at Du uden Deeltagelse ønskede at forblive uvidende om
Lidelsernez Du eftertragter jo tvertimod denne Viden for Din
egen Skyld, at Du maatte dannes ved den alvorlige Forestilling!
Eller Du er maaskee en Lidende, hvem det trætter, at der tales
om saamegen Lidelse, naar Din ikke særligen nævnes-. O, selv
det at tænke sig levende ind i Andres Lidelse er en Trøst, og altfor
særligen at dvæle ved sin egen er let den Tvesindethed, som
mener, at der er Trøst for alle Andre, kun ikke for En selv. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
