Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
lighed, og i Fremtiden ønske vi den Taknemmelighed for det
Svundne: men Gud være lovet, saaledes forholder det sig ikke,
at dette skulde være det Høieste; det lader sig undvære uden
at tabe det Høieste, det kan være savnet uden at have tabt det
Høieste Og vel er det livsaligt at elske: kun at have eet Ønske,
selv om alt Andet gives eller negtes, eet Ønske den Elskede, een
Længsel den Elskede, een Besiddelse den Elskede! Vi prise El-
skovens Lykke, o, at den Lykkelige maa være trofast i Huuslivets
daglige Skjønsomhed, at Den, der var lykkelig, maa være trofast
i Erindringens vedholdende Skjønsomhed: men Gud være
lovet, saaledes forholder det sig ikke, at dette skulde være det
Høieste, det lader sig undvære uden at tabe det Høieste, det lader
sig være savnet uden at have tabt det Høieste!
Men nu den Lidendel Ak, han havde ingen lykkelig Barn-
dom; thi vel er Moderkjærlighed trofast og øm, især da mod
det elendige Barn, men en Moder er jo ogsaa et Menneske:
han laae ved Moderens Bryst, hun saae sig ikke glad paa ham,
men han saae hende bedrøvet; naar han vaagnede, saae han
hende stundom grædende. Selv mellem Ældre er det jo saaledes, at
naar de Alle sidde bedrøvede, og da han træder ind ad Døren,
han den lykkeligt Begavede med den lyse Aand og det muntre
Sind, da siger han: her er jeg, og nu begynder Munterheden
— saa viger Sorgens Skyer. En saadan Begavet er den Sjeldne,
men selv den sjeldnest Begavede, hvad formaaede han i Sam-
menligning med Barnet, naar det, som eengang i Fødsels Timens
forfærdelige Veer, aabner Døren og siger: her er jeg! O, Barn-
dommens Lykke at være saaledes velkommen! —- Saa voxte han
til i Ungdommens Dage, men han var ikke med i Legen; og om
Nogen spurgte: hvorfor vil Du ikke lege med? da skulde han
vel svare: ,,hvor kan Du nænne at spørge mig saaledes?« —-
Saa gik han da afsides, dog ikke for at døe, thi han var jo endnu i
Ungdommens Dage. —- Saa kom Elskovens Tid, men Jngen
elskede ham; vel var der nogle Faa, der holdt af ham, men det
var Medlidenhed og Deeltagelse. — Saa blev han Mand, men
han stod udenfor Livet. — Saa døde han, men han var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
