- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
241

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

Følget og Præsten sagde: Gud være lovet, saaledes er det ikke,
at han derved er udelukket fra det Høieste —- O, Du Lidende,
hvor Du end er, hvor Du end unddrager Dig fra Synet af Men-
nesker for ikke at forstyrre dem ved at minde om det Ynkelige:
o, glem dog ikke, at ogsaa Du kan gjøre Noget, lad dog ikke Dit
Liv gaae hen i en unyttig Tællen af de unyttige Lidelsers Dage
og Aar, glem ikke, at Du kan gjøre Noget. Meningen er ikke,
som naar det stundom siges i Verden til en formeentlig Lidende,
der for en lille Gjenvordigheds Skyld strax vil kaste sig paa den
lade Side, at han dog kan gjøre Noget for Andre; thi Den,
der kan det, ham anseer den opbyggelige Betragtning ikke for
i strængeste Forstand Lidende, tvertimod bruger den Strænghed
mod ham. O, Du Lidende, om Du end ikke saaledes kan gjøre
Noget for Andre, og dette hører jo netop med til Din Lidelse,
Du kan dog endnu gjøre — det Høieste, Du kan ville lide Alt og
derved være med det Gode i Afgjørelsen. O, salige Ligelighed,
at den i strængeste Forstand Lidende ubetinget kan gjøre det
Høieste fuldt saa vel som den i lykkeligste Forstand meest Begun-
stigede. Ære og Priis være det Evige: der er ikke Skygge af
Forskjel, der er ikke Forurettelse og Begunstigelse, men Ligelig-
hed. Ved at ville lide Alt er Du med det Gode i Afgjørelsen, om-
klædt — ja som naar den Døde staaer op og afkaster Ligklæderne,
saaledes har Du afkastet Elendighedens Skikkelse; Du er ikke
til at skjelne fra nogen Anden blandt dem, hvem Du kun kunde
ønske at ligne-, dem, der ere med det Gode i Afgjørelsen: De
ere alle eens klædte, omgjordede om Lænden med Sandhed,
iførte Retfærdigheds Pantser, bærende Saliggjørelsens Hjelml
Dersom det er saaledes, og det er jo ethvert bedre Menneskes
Haab, at der er en Opstandelse, hvor der ingen Forskjel skal
være, hvor den Døve skal høre, den Blinde see, Den, der bar
Elendighedens Skikkelse, være skjøn som alle de Andre: o, der
er jo paa denne Side Graven som en Opstandelse, hver Gang
Et Menneske, ved at ville gjøre Alt eller ved at ville lide Alt,
staaer op ved at være i Afgjørelsen, og bliver staaende med det
Gode i Afgjørelsen. Den eneste Forskjel er Ønskets Smerte i
S. Kierkegaard. VllL 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free