Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
ikke være fri for Lidelsen, men kun for Medlidenheden, forsaavidt
denne jo ogsaa kan være en Lidelse. Deri ligger Tvesindethedens
Modsigelse, thi kun ved det Eviges Afgjørelse bliver han i Sandhed
fri for Medlidenhedens Piinlighed, netop fordi han ved Af-
gjørelsen væsentligen har overvundet Lidelsen: saa kun Ønsket
smerter, medens det Evige helbreder.
Al Tvesindethed i Forhold til Lidelser har sin Grund i
og sit Kjende paa, at den Tvesindede ikke vil slippe Timeligheden;
saaledes er ogsaa den tvesiudede Tale, der stundom henvendes
til de Lidende, kjendelig paa, at den trøster ved Timeligheden.
Det er kun altfor ofte, at den Lidende ligesom krymper sig ved
— at modtage den høieste Trøst; og den Talende ligesom undseer
sig ved at byde den høieste Trøst Derimod trøster den trøstende
Tale med, at det nok vil blive bedre — maaskee; den formaner
til saadan nogen Taalmodighed; den pusler lidt om den Lidende
og siger, at paa Søndag bliver det nok godt. Men hvorfor dog
give en Trængende, hvis vi et Øieblik tør sammenligne den
Lidende med en saadan, Sølv eller vel endog det nægte Metal,
naar man har Guld rigelig at byde ham; thi Evighedens Trøst
er det pure Guld. Lad os minde om en Handlende, ihvorvel
hans Lidelse altid er forskjellig fra den væsentligen Lidendes.
Vi læse om Apostlene, at da de vare blevne hudstrøgne gik de
glade bort og takkede Gud. Her er ingen Tale om lidt Taal-
modighed, om at det nok bliver bedre paa Søndag; men her
er Evighedens seierrige Trøst, og de hudflettede Apostle have
mere end seiret. Saaledes ogsaa med den væsentligen Lidendez
naar Evigheden helbreder, da bliver vel Ønsket ved at smerte
(og saaledes skal det være, thi det Evige tager jo ikke den Lidende
ud af Tiden), men der er ingen Klynken, ingen midlertidig Ad-
spredelse, ingen bedragerisk Opsætten· Man mener rigtignok, at
naar den væsentligen Lidende har klynket sig gjennem Tiden,
og saa nogenlunde ved allehaande Indbildninger har faaet
Tiden til at gaae, eller har slaaet Tiden ihjel: at saa staaer Evig-
heden ham aaben. Ak, nei, ogsaa den væsentligen Lidende har
et Ansvar for, hvorledes han har brugt Tiden, benyttet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
