- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
246

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

jordiske Elendighed, om han har benyttet den til evigt at lade
sig helbrede. Men siger Klogskaben: ,,man skal dog vel ikke dræbe
Haabet." »Du Øienskalk," svarer det Evige, »hvorfor taler Du
saa tvetydigt; jo vist er der et Haab man skal dræbe, som der er
en Lyst man skal dræbe og en Begjering og en Længsel: det
jordiske Haab skal man dræbe, thi netop da har man først frelst
sig selv ved det sande Haab, og derfor skal den Lidende end
ikke ville paa Timelighedens Vilkaar ,»,tage mod Befrielsen««
(Hebr. 11, 35).

Men den Lidende, der i Sandhed vil det Gode-,
han benytter netop Klogskaben mod Udflugterne, og
derved til at hjælpe sig ud i Afgjørelsen, til at slippe
bort fra det Midlertidiges Skuffelser. Han frygter ikke Afgjørel-
sens Tryk, der ligesom samler Lidelsen over ham, thi han veed,
at dette Tryk er Evighedens Gjennembrud, han veed, at i Af-
gjørelsen overskæres Timelighedens Nerve, om end Smerten
bliver i Ønsket. Det er vist nok, at hvad der ofte gjør en Lidende
utaalmodig, er, at han tager et heelt Livs Lidelse ligesom op
forud og nu gyser for hvad der fordeelt paa Tiden, hvis han
lod hver Dag have sin Sorg, vilde være lettere at bære. J denne
Forstand skal Lidelsen ikke samles i Afgjørelsen, thi Feilen er
netop den, at han trods al Forudoptagen dog ikke vinder noget
Evigt, men kun timeligt forfærdes. Men det er ogsaa vist, at en
Lidende gjennem de mange Aar ved Timelighedens Uvisse
kan snakke sig fra Afgjørelsens Indtryk, og dette er det For-
dærvelige. Derfor veed den Lidende, der vil det Gode i Sandhed,
at Klogskaben er en svigefuld Ven og kun Afgjørelsen fuldtro.

Den Handlende vil gjøre Alt for det Gode, den Lidende
vil lide Alt for det Gode: Ligeligheden er, at de begge kunne
være og forblive med det Gode i Afgjørelsen. Kun Retningen
hvori der arbeides er forskjellig, hvilken Forskjellighed dog ikke
maa forstaaes som udelukkede den ene den anden: den Hand-
lende virker ud efter for at det Gode maa seire, selv hans Liden
har Betydning i Henseende dertil; den Lidende gjør ind efter
Alt (ved at ville lide Alt) for det Gode, at det maa seire i ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free