- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
248

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

tænke i deres stille Sind, om de end ikke sige det høit, om de end
ikke tænke paa, hvor sørgeligt de forraade deres eget Indre:
det skulde være os, der var i hans Sted, vi skulde anderledes
vide at nyde Livet. Altsaa, naar En kan være fri for Lidelsen,
saa er det enten Jndskrænkethed eller Sindssvaghed at ville den.
Men hvad er saa Mod? Er det Mod at gaae derhen, hvor Lysten
vinker, at see derhen, hvor det Lystelige er? Eller fordres der
ikke til at vise Mod, at der er en Modstand (hvad Sproget selv
synes at tyde paa), som naar den Modige seer Faren under
Øine, thi Faren er ikke Det, Øiet lystes ved at see; eller for at
anskueliggjøre det, som naar den modige Rytter tvinger Hesten
fremad mod det Skrækkende, thi i den Modiges Øie seer man
ikke, at det sandselige Øie gyser for Faren, fordi Modet gjennem-
trænger selve Øiets Udtryk, men Rytteren og Hesten anskuelig-
gjøre, hvorledes Modet er sammensat. Rytteren er den Modige,
Hesten er sky, men Hesten og dens Skyhed svarer til det Lave i
Mennesket og dettes Skyhed, hvilken Modet betvinger. Modet
vil altsaa frit Lidelsen. Den Modige har en forrædersk Mod-
stand i sig selv, der er i Pagt med Modstanden udenfor, men
netop derfor er han den Modige, fordi han trods den frit vil
Lidelsen. — Paa den anden Side, (og Dette er hvad vi her
nærmest maa betænke, da vi tale om den væsentligen Lidende)
kan den Lidende frit overtage den Lidelse, i hvilken han dog
paa en Maade er tvungen, forsaavidt han ikke har det i sin Magt
at frigjore sig; kan ikke blot den Fri sige: »lænk mig kun, jeg
frygter ikke«; men kan ogsaa den Lænkede sige: »frivilligt
overtager jeg mit Fangenskab«, det Fangenskab altsaa hvori
han er? Ja, her er det Samme Tilfældet; de fleste Menneskers
Mening er, at dette er en Umulighed, og at derfor den Lidendes
Tilstand er sukkende Modloshed Men hvad er saa Taalmod?
Er Taalmod ikke netop det Mod, der frit overtager den Lidelse,
som ikke kan undgaaes? Det Uundgaaelige er netop Det, som
vil knække Modet. Der er i den Lidende selv en forrædersk
Modstand, som er i Pagt med Uundgaaelighedens Rædsel,
og forenede ville de knnse ham; men trods dette finder Taal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free