Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
mindste imellem, mellem Himlen og Havet mellem Hjertet og
det Gode, ja var det end Utaalmodighed i at eftertragte Gjen-
givelsen, saa er Havet ikke reent, saa gjengiver det ikke Him-
len reent.
1117
M. T. Det var ved Anledningen af et Skriftemaal, at
denne Tale blev til. Om den end, efter at have hentydet dertil
i Begyndelsen, hidtil ikke har benyttet Anledningen, har denne
dog aldrig været glemt i Talen, der som et Jndbydelses-Skrift
ved en Festlighed har afhandlet, hvad der stod i det nøieste
Forhold til denne. Talen er fra sit ene Udgangspunkt — at
ville Eet —— gaaet ud ad forskjellige Veie, bestandigt vendende
tilbage til sit Udgangspunkt; den har ligesom seet sig om i Ver-
den, agtet paa de menneskelige Forskjelligheder; stundom har
den fremstillet den enkelte Vildfarelse og den Vildfarendes Sjels-
tilstand i forstørret Maalestok, at man da saaledes bedre kan
blive opmærksom og tage Kjende paa, hvad der i det daglige
Livs mindre Forhold sjelden viser sig ublandet, og derfor van-
skeligere kjendes som dette bestemte. Talen har, idet den gjen-
nemført holdt Fordringen fast: at ville Eet, lært mange Vild-
farelser, Skuffelser, Bedrag, Selvbedrag at kjende; den har
stræbt at spore Tvesindetheden ad dens skjulte Veie, at opdage
dens Lønlighed. Ved om muligt at gjøre sig forstaaelig har Talen
søgt at bringe det til Forstaaelse med Tilhøreren. Men denne Ta-
lens Forstaaclighed og Tilhørerens Forstaaelse er endnu ikke den
sande Alvor, giver ingenlunde Overveielsen sit rette Eftertryk For
at naae dette Sidste, maa Talen afgjørende fordre noget af
Tilhøreren, og ikke blot hvad den hidtil har fordret, at han som
Læser deler Arbeidet med Taleren; nu maa den ubetinget
fordre hans afgjørende Selvvirksomhed, paa hvilken Alt beroer.
Saa tænk Du nu, m. T., Anledningen; og medens Syndens
Bevidsthed indskcerper Trangen til det ene Fornødne, medens
det hellige Steds Alvor styrker Villien i hellig Beslutning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
