Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
medens den Alvidendes Tilftedeværelse gjør Selvbedraget
umuligt, betænke Du Dit eget Liv. Talen, som er uden Myn-
dighed, skal ikke formastelig ville dømme Dig: ved at tænke
Anledningen ret levende staaer Du for en høiere Dommer,
hvor intet Menneske tør dømme det andet, da han selv er en
Anklaget. Talen henvender sig ikke til Dig som til en Bestemt,
den veed end ikke, hvo Du er: men hvis Du ret levende tænker
Anledningen, da vil det være Dig, hvo Du end er, som talte
den netop til Dig — dette er ikke Talens Fortjeneste, det er
Din Selvvirkfomheds Gjerning, at Du for Din egen Skyld
er Talen behjælpelig og vil ved Dig selv være Den, til hvem
der siges: Du. Dette er Din Selvvirksomhed, saaledes er det
i Sandhed; ak, lad os fremfor Alt ikke fra det Afgjørende henlede
nogen Opmærksomhed paa Taleren og Talens Kunst. Skeer
dette, da er det atter Travlhedens og Tvefindethedens Skyld, at
Eftertrykket i et Vexel-Forhold lægges paa urette Sted, at den
gudelige Taler bliver beundret for fin Kunst, sin Veltalenhed,
og at derover ganske glemmes, hvad ethvert Menneske kan,
og hvad der vel at mærke er det Høieste Thi det at være vel-
talende er dog, gudelig forstaaet, en Spøg ligesom det at være
skjøn, et lykkeligt Fortrin, men en Spøg: Alvoren er, at ville
høre efter til at ville gjøre derefter; dette er det Høieste, og,
Gud være lovet, det kan ethvert Menneske, hvis han vil. Men
Travlheden lægger et høist alvorligt Eftertryk paa Spøgen og
anseer Alvoren for Jngentingz den mener, fplidagtigt og let-
færdigt, at det at være veltalende er det Høieste, og at Til-
hørerens Opgave er at bedømme, om Taleren er det. Lad
mig derfor (at ingen Mislighed lades bag ved og ingen Tve-
findethed uomtalt) her, hvor Fordringen gjøres til Selvvirk-
fomheden, kort oplyse Forholdet mellem Taleren og Tilhøreren
i Forhold til den gudelige Tale; lad mig, for atter at byde Tve-
sindetheden Spidsen, oplyse det ved et Billede hentet fra den
verdslige Kunst, og lad dette ikke tvesindet forstyrre Dig, eller
give Dig Anledning til at anklage Talen for Usømmelighed,
thi tør Du være tilstede ved den verdslige Kunsts Forestillinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
