- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
254

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

saa maa Du jo gudeligt have forstaaet Dig selv deri, og altsaa
maa Du jo selv have tcenkt det Gudelige sammen med den verds-
lige Kunst, om Du end derved netop tydeligt har erkjendt For-
skjelligheden; i andet Fald er der Splid og Tvesindethed i Dit
Jndre, saa Du vil leve verdsligt tilnogle Tider og engang imel-
lem betænke det Gudelige. Paa Skuepladsen er det da saaledes,
som Du jo veed, at der sidder En og hvisker; han er skjult, han
er den Ubetydelige, han skal og vil oversees. Men da er der
en Anden, han træder iøinefaldende frem, han drager Alles
Blik paa sig, deraf har han sit Navn, det er Skuespilleren. Han
fremstiller et ganske bestemt Menneske; hvert et Ord faaer nu,
i den bedragende Kunsts skjønne Forstand, Sandhed i ham,
Sandhed ved ham — og dog faaer han Alt at vide, hvad han
skal sige, af hiin Skjulte, der sidder og hvisker. Ingen er saa
taabelig, at han anseer den Hviskende for vigtigere end Skue-
spilleren Glem nu Knnstens Spøg: ak, i Forhold til det Gude-
lige er Manges Daarskab den, at de verdsligt ansee Taleren
for en Skuespiller, og Tilhørerne for Tilskuere, som bedømme
Kunstneren. Men saaledes er det ikke, ikke i fjerneste Maade.
Nei, Taleren er den Hviskende, Tilskuere er der ingen af, thi
enhver Tilhører skal skue ind efter i sig selv; Skuepladsen er
Evigheden, og Tilhøreren, hvis han er den sande (og hvis han
ikke er det, er han den Skyldige), han er for Gud ved Talen.
Den Hviskende tilhvisker Skuespilleren hvad han skal sige, men
Skuespillerens Gjengivelse er Hovedsagen, er Kunstens alvorlige
Spøg; Taleren tilhvisker Tilhøreren Ordet, men Hovedsagen,
Alvoren er, at Tilhøreren ved sig selv, med sig selv, til sig selv
for Gud i Taushed taler ved Talens Hjælp. Det er ikke for
Talerens Skyld der tales, at man maa prise eller dadle ham,
men Tilhørerens Gjengivelse er det Tilsigtede. Har Taleren
et Ansvar for hvad han tilhvisker, saa har Tilhøreren et lige saa
stort Ansvar, at han ikke tager feil af sin Opgave. J Skuespil-
huset spilles der for tilstedeværende Mennesker, som kaldes
Tilskuere; men ved det gudelige Foredrag er Gud selv tilstede,
han er i Alvorens høieste Forstand den dømmende Tilskuer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free