Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
hver især, have denne Overbeviisning eller Ingen. Den
Talende skal heller ikke søge at vinde Dig for denne Overbeviis-
ning, dersom den ellers er hans, — saaledes trænger han ikke
til Dig, saa lidet som Du trænger til ham, hvis Du har denne·
Overbeviisning: det Eviges ophøiede Alvor vil hverken Stem-
mefleerhedens eller Veltalenhedens Anbefaling. Kun Eet tør
Talen ikke love Dig — den ønsker jo heller ei at fornærme;
jordisk Fordeel tør den ikke love Dig hvis Du antager og i Til-
egnelse fastholder denne Overbeviisning Tvertimod, den vil,
naar den skal sastholdes, gjøre Dig Livet anstrænget, mangen
Gang maaskee møisomtz den vil, naar den skal fastholdes, maaskee
udsætte Dig for Andres Spot, at jeg ikke skal tale om, hvis
Fastholdelsen skulde ville kræve endnu større Offre af Dig. Det
forstaaer sig, forstyrre Dig gjør Spotten ikke, dersom Du ellers
holder Overbeviisningen fast; Spotten vil endog tjene Dig
til det Gode, ogsaa saaledes, at den yderligere forvisser Dig
om, at Du er paa den rette Vei. Thi Mængdens Dom har sin
Betydning; man skal ikke hovmodigt forblive uvidende om den,
nei man skal være opmærksom; naar man saa blot passer paa
at gjøre det Modsatte, da træffer man gjerne det Rigtige; eller
hvis man oprindeligen gjør det Modsatte, og det da træffer
sig saa heldigt, at Mængdens Dom yttrer sig derimod, saa kan
man være temmelig sikker paa, at man har grebet det Rette:
man har da ikke blot ved sig selv ret inderligen overveiet og
prøvet sin Overbeviisning, men man har tillige den Fordeel,
endnu engang at faae gjort Prøve paa den — ved Hjælp af
Spotten, der muligen saarer, men netop ved Saaret viser,
at man er paa den rette Vei, paa Ærens og Seirens, som
Krigerens Saar, naar det er paa Brystet, hvor baade Saaret
og Hæderstegnet skal bæres· Du har vel lagt Mærke til, at
blandt Skoledrengene indbyrdes ansees Den for den Raskeste,
der ikke er bange for sin Fader, der tør sige til de Andre: ,,troer
J, at jeg er bange for ham?" Mærke de derimod paa en af
deres Jævnlige, at han ganske egentligen og bogstaveligen
forstaaet er bange for sin Fader: saa ville de gjerne spotte lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
