Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
uforandrede Eensformighed Dig som en langsomt dræbende
Død: men medens saaledes Lægen og den Sjælekyndige og
Din Ven ingen Forandring veed at tale om, da spørger Talen
Dig, om der nu under denne uforandrede Eensformigheds
Tyngde er foregaaet en uendelig Forandring, ikke med Lidelsen
(den kan jo ogsaa, selv naar den forandres, kun endelig for-
andres), men med Dig, en uendelig Forandring med Dig fra
det Bedre til det Bedre? Hvis Talen skulde betegne denne
Din forandrede Tilstand i Aarene, turde den da dertil bruge
det apostoliske Ord, og sige om Dit Liv i den uforandrede
Lidelse: ,,Lidelsen lærte ham Standhaftighed, Standhaftigheden
lærte ham Forfarenhed, Forfarenheden lærte Haab;" turde Talen
ved Din Grav sige: ,,han vandt det Haab, som ikke skal be-
skæmme«z turde Talen engang ved Din Grav, istedenfor for-
sagt at mumle en Taksigelse frem, fordi Du var død, frimodigt
og behjertet, som ved en Helts Grav sige: ,,hans Livs Jndhold
var Lidelser, dog har hans Liv beskuemmet Manges?« Thi i
Evigheden skal der ikke spørges om Din Lidelse, saa lidet som
om Kongens Purpur, netop lige saa lidet; i Evigheden skal
Du som Enkelt kun spørges om Din Tro og om Din Troskab;
der skal aldeles ikke spørges, om det var Meget eller Lidet Du
var sat over, om det var de mange Pund, der vare givne Dig
at virke med, eller det var Centneret, der var givet Dig at bære,
men kun om Din Tro og om Din Troskab. J Timeligheden
spørger man anderledes; man spørger især om, hvor meget
det er, et Menneske er sat over, og naar det er saare Meget,
saa glemmer man i verdslig Forbauselse at spørge om Tro-
skaben; men er det saare Lidet, saa gider man slet ikke høre Noget
derom, hverken om Byrden eller om Troskaben. Evigheden
spørger alene om Troskaben, spørger lige alvorlig Kongen derom
og den Elendigste af alle Lidendez det er ingen Undskyldning
at være sat over Lidet, det er ei heller Svar paa Spørgsmaalet,
der ene og alene spørger om Troskaben, Spørgsmaalet, der i
evig Barmhjertighed veed, at Lidelser kunne friste et Menneske,
men ogsaa, at de kunne være en Veiledning, ,,fordi Græmmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
