- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
278

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

dog er et Menneske bedre end Latter; thi naar Ansigtet seer ilde
ud, da kan Hjertet forandres til det Bedre", Prædikeren 7,3
— og det er jo om Forandringen Evigheden spørger, ikke om
Lidelsens Uforandrethed Saaledessporger Evigheden; dersom
Du selv ret levende betænker denne Tales Anledning, da spørger
Du Dig selv derom, og hvis Forandringen ikke er indtraadt,
da skal dog dette Spørgsmaal, hvis det gjøres i Sandhed, være
Dig behjælpeligt til Forandringen. Thi menneskelig Deel-
tagelse, om den end nok saa flittigt spurgte til Dig, kan ikke ved
Spørgsmaalet forandre Lidelsens Uforandrethedz men Evig-
hedens Spørgsmaal, dersom Du gjør det i Sandhed til Dig
selv for Gud, da indeholder Spørgsmaalet allerede Forandrin-
gens Mulighed. Dog, jeg taler jo næsten som til Opbyggelse,
Talen undseer sig ligesom i Ærbødighed for at gjøre Spørgs-
maalet gjeldende, men Du veed bedst selv, at hvis Du gjør
Spørgsmaalet, da er det Regnskabets: om Du nu lever saaledes?

Disse vare Talens Spørgsmaal; men hvisnu den Enkelte,
Du, m. T., og jeg maatte tilstaae os selv, at vi vare langt fra
at leve saaledes, langt fra den Hjertets Reenhed, der kun vil
Eet i Sandhed; maatte tilstaae os selv, at Spørgsmaalene
vel krævede et Svar, og dog i en anden Forstand, netop for at
undgaae ethvert Sandsebedrag, ikke behøvede noget Svar, da
de snarere vare Anklager over os selv, der trods Spørgsmaalets
Form dog forvandle sig til Udraab: skulde saa den Enkelte, Du,
m. T., og jeg forene os om at sige: ,,vort Liv er dog vel som de
fleste Andres"? Hvorledes, skulle vi da nu begynde forfra, og
atter maatte tale om Udflugten ved at være Mange, thi hvor
der er Mange, der er Udvorteshed og Sammenligning, og
Aflad, og Undskyldning og Udflugt; skulle vi efterat have for-
staaet denne Udflugts Fordærvelighed dog igjen ende med at
tye til den; skulle vi trøste os med et fælles Skibbrud! Ak, allerede
her i Timeligheden er et fælles Skiberd en maadelig Trøst,
og i Evigheden er der intet fælles Skibbrud· J Evigheden skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free