Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
for ikke at komme i ringe Selskab med Andre, thi de Skriftende
ere ikke i Selskab sammen, hver er som Enkelt ene for Gud;
Mand og Hustrue, om de end skjønt følges ad til Skrifte, skrifte
dog ikke i Forening, thi Den, der skrifter, er ikke i Forening,
han er som Enkelt ene for Gud. Og naar han da som Enkelt
tilstaaer sig selv, at Spørgsmaalene, som han ved Hjælp af en
Ubetydeligs Hvisken forelægger sig selv, ere Anklager, da er han
Skriftende. Thi man skrifter ikke Fortjenester og Bedrifter,
men man skrifter Synder, og naar man skrifter, mærker man
netop, at man ingen Fortjenester har, at Fortjenester og Be-
drifter ere Indbildninger og Sandsebedrag, som høre hjemme
der, hvor man færdes i Mængden eller dog omgaaes Andre —
og at derfor Den, som aldrig blev sig selv den Enkelte, let fristes
til at blive sig selv en høist fortjenstfuld Mand. Men Skrifte-
maalets Bestemmelse er dog vel ikke, at et Menneske i Skrifte-
maalets Øieblik skal blive sig bevidst som den Enkelte og ellers
leve uden denne Bevidsthed; tvertimod skal han jo i Skrifte-
maalets Øieblik som Enkelt gjøre Regnskab for, hvorledes han
har levet som Enkelt. Fordres den samme Bevidsthed ikke af
ham til daglig Brug, saa er Skriftemaalets Fordring en Selv-
modfigelsez det er, som vilde man engang imellem fordre af
en simpel Mand, at han skulde som Konge gjøre sig selv og Gud
Regnskab for, hvorledes han havde levet som Konge — han
der aldrig havde været Konge. Og saaledes ogsaa at fordre af
et Menneske, at han som Enkelt skal gjøre Regnskab for sit Liv,
naar man tillader ham at føre sit Liv uden denne Bevidsthed
M. T.! erindrer Du nu, hvorledes denne Tale begyndte,
eller lad mig kalde det tilbage i Din Erindring. Om det Time-
lige gjaldt, at det har sin Tid; men det Evige skal altid have Tid;
og dersom dette ikke er saaledes skeet i et Menneskes Liv, da
kommer det Evige igjen under et andet Navn og skal igjen altid
have Tid: det er Angeren. Og da nu intet Menneskeliv føres
i Fuldkommenhed, men ethvert i Skrøbelighed, saa har Styrelsen
givet Mennesket tvende Ledsagere med paa Veien, den ene
kalder fremad, den anden tilbage; men Angerens Kald er altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
