Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
ved den ellevte Time. Og derfor er Skriftemaalet ved den ellevte
Time, ikke i det Pludseliges Forstand, thi Skriftemaalet er en
hellig Handling, hvortil der kræves et samlet Sind. Et samlet
Sind, det er et Sind, som har samlet sig fra al Adspredelse,
fra ethvert Forhold, for at samle sig paa sit Forhold til sig
selv som den Enkelte, der er ansvarlig for Gud; et Sind,
der har samlet sig fra al Adspredelse, og derfor ogsaa fra al
Sammenligning, hvad enten denne nu frister til jordisk og til-
fældig Mismod, fordi den Sammenlignende maa tilstaae sig
selv, at han er tilbage for mange Andre; eller den frister til
Hovmod, fordi han, menneskeligt talt, synes at være frem-
meligere end mange Andre. Men det, at den Skriftende har
draget sig ud af ethvert Forhold for at samle sig paa sit Forhold
til sig selv som Enkelt, og for netop saaledes at blive evigt ansvar-
lig for ethvert Forhold, hvori han ellers er; det, at han er uden
Sammenligning: er et nyt Udtryk for den ellevte Times sande
Yderlighed. Jo mere Sammenligning der er, jo mere synes
det, at der endnu er god Tid; jo mere Sammenligning, jo mage-
ligere og jo uslere bliver et Menneskes Liv. Men naar al Sam-
menligning uendeligt slipper, da er han som den Enkelte for Gud
skriftende — og han er uden Sammenligning skyldig, lige-
som Fordringen, der fordrer Hjertets Reenhed, er uden al
Sammenligning Hjertets Reenhed fordrer Gud as ham, og
den Skriftende fordrer det af sig selv for Gud, ak, derfor er det
jo han bekjender Synder. Og hvor tung end Skriftemaalets
Gang kan være og dets Time: den Skriftende vinder dog det
Evige, at han befæstes i den Bevidsthed, at han er en Enkelt,
og Opgaven: at ville Eet i Sandhed. Denne Bevidsthed er den
trange Port og den snævre Vei; thi det er ikke Veien saaledes,
der er trang, medens der dog gaae Flere efter hinanden ad
den, nei det Trange er netop, at Hver især maa blive den Enkelte,
der gjennem denne Snævring maa trænge frem ad den trange
Vei, hvor ingen Sammenligning svaler, men hvor heller ingen
Sammenligning dræber med fin lumske Køling. Den brede
Vei derimod er bred, fordi der gaae Mange paa den. Mængdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
