- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
295

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

os i denne Andagtstime betragte Det og Det. Saa høitidelig
er Opfordringen og Jndbydelsenz Mangen lever maaskee i den
store Stad og seer aldrig Liliernez Mangen lever maaskee paa
Landet, og gaar dem dagligen ligegyldigt forbi: ak, hvor Mangen
er der vel, der efter Evangeliets Anviisning ret betragter dem!
— ,,Lilierne paa Marken«, thi der er ikke Tale om de sjeldne
Planter, hvilke en Gartner opelsker i sin Have, og som betragtes
af Kjenderez nei, gaae ud paa Marken, der hvor intet Menneske
bærer Omsorg for de forladte Lilier, og hvor det dog er saa
kjendeligt, at de ikke ere forladte. Skulde denne Opfordring
ikke være indbydende for den Bekymrede, ak, han er jo ogsaa
som den forladte Lilie, forladt, miskjendt, overseet, uden Men-
neskenes Omsorg, indtil han ved ret at betragte Lilien forstaaer,
at han ikke er forladt.

Saa gaaer den Bekymrede ud paa Marken, og han standser
ved Lilierne. Jkke som et lykkeligt Barn, eller en barnagtig
Ældre vel gjør det, løber han om for at finde den smukkeste,
for at tilfredsstille Nysgjerrigheden ved at finde den sjeldne.
Nei, med stille Høitidelighed betragter han dem, som de staae
der, i talrig, i broget Mængde, den ene lige saa god som den anden
——— »hvorledes de voxe«. Nu, hvorledes de voxe, seer han
egentligen ikke, thi det er jo som Ordsproget siger, at man ikke
kan see Græsset groe, men han seer dog hvorledes de voxe,
eller netop fordi det er ham ubegribeligt, hvorledes de voxe,
seer han, at der maa være En, der kjender dem ligesaa nøie,
som Gartneren kjender de sjeldne Planter; En, der dagligt seer
til dem, Morgen og Aften, ligesom Gartneren seer til de sjeldne
Planter; En, der giver dem Væxt Formodentligen er det vel
ogsaa den samme Ene, der giver Gartnerens sjeldne Planter
Væxt, kun at disse saa let foranledige Misforstaaelse ved Hjælp
af Gartneren. De forladte Lilier derimod, de almindelige Lilier,
Markens Lilier, foranledige ikke Betragteren til nogen Mis-
forstaaelse. Thi der, hvor Gartneren er synlig, der, hvor ingen
Møie og ingen Bekostning spares for at drive Rigmandens
sjeldne Planter frem, der synes det maaskee bedre at forstaae,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free