Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
det, at være Menneske, saa bliver han ikke syg af timelig Bekym-
ring; og naar han ikke bliver timeligt bekymret, saa bliver han
staaende paa det Sted, ham er anviist; og naar han bliver der,
da er det fandfærdigt saa, at han, ved at være Menneske, er
herligere end Salomos Herlighed.
Hvad lærer altsaa den Bekymrede af Lilierne? Han lærer,
at nøies med det at være Menneske, og ikke at bekymres om
Forskjelligheden mellem Menneske og Menneske; han lærer,
at tale lige saa kort, lige saa høitideligt, lige saa opløftende om
det, at være Menneske, som Evangeliet taler kort om Lilierne.
Og dette er jo dog ogsaa menneskelig Skik og Brug netop ved
de høitideligste Leiligheder. Lad os tænke paa Salomo. Naar
han da ifører sig det kongelige Purpur, naar han throner maje-
stætisk i al fin Herlighed: nu ja, der lader sig ogsaa tale høi-
tideligt saaledes, at den Talende siger: Deres Majestcet; men
naar der, i Alvorens evige Sprog, skal tales allerhøitideligst,
saa hedder det: Mennesket Og netop dette Samme sige vi til
den Ringeste, naar han, liig Lazarus, ligger næsten ukjendelig
i Armod og Elendighed, vi sige: Menneske! Og i det for et Men-
neskes Liv afgjørende Øieblik naar Forskjellighedens Valg
bydes, sige vi til ham: Mennesket Og i Dødens afgjørende
Øieblik, naar alle Forskjelligheder afskaffes, sige vi: Menneske!
Dog tale vi derfor ikke ringe, tvertimod vi sige det Høieste,
fordi det, at være Menneske, ikke er lavere end Forskjellighederne,
men er ophøiet over dem; thi denne den væsentligen lige Herlig-
hed mellem alle Mennesker er dog vel ikke Dødens sørgelige
Lighed, saa lidet som den væsentlige Lighed mellem alle Lilier,
der jo netop er Lighed i Deilighed.
Al verdslig Bekymring har sin Grund i, at et Menneske
ikke vil nøies med det at være Menneske, i, at hans ved Sam-
menligningen bekymrede Attraa er til Forskjelligheden Den
jordiske og timelige Bekymring derimod tør man ikke lige-
frem og uden videre sige om, at den er Sammenligningens
Opfindelse, thi at et Menneske, i Trangens virkelige Øieblik,
behøver Føde og Klæder, det opdager han ikke ved Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
