Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Fuglene, og det uagtet de ikke saae, og ikke høste og ikke sanke
i Lader, det vil sige den himmelske Fader føder ogsaa de Skab-
ninger, som saae og høste og samle i Lader, og derfor skal Den,
som ernærer sig selv, af Himmelens Fugle lære, at det dog er
den himmelske Fader, som føder ham. Men Den, der Jntet,
slet Jntet eier paa Jorden; Den, der saaledes — ogsaa lever
,,under Himlen-I Den, der sørgeligt fornemmer, at han meget
nær er i det — glade Slægtskab med Himmelens Fugle: han
lærer, at den himmelske Fader føder dem.
,,Seer til Himmelens Fugle — Eders himmelske Fader
føder dem«. Hvor kort, hvor høitidelig, hvor ligelig er denne
Tale. Der er talet om alle Fuglene, der er ikke glemt een eneste
i Talen, som forklarer, at den himmelske Fader ei heller glem-
mer nogen eneste, han, som oplader sin milde Haand og mætter
Alt hvad som lever med Velsignelse. J Evangeliets Tale om
Fuglene ymtes der ikke det Mindste om nogen Forskjel; at
den ene maaskee fik rigeligt, den anden knaptz den ene maaskee
Forraad for lidt længere Tid, den anden kun det i Øieblikket
Fornødne; at engang imellem den enkelte maatte vente, vente
forgjeves, maatte maaskee gaae hungrig tilsengs-: nei, der tales
blot om Fuglene og om at den himmelske Fader føder dem.
Dog siger maaskee En: ,,om ogsaa en Fugl engang imel-
lem fik for lidt, om der ogsaa døde en Fugl af Sult, den Sag
var dog vel ikke saa farlig." Hvorledes, skulde et Menneske kunne
vænne at tale saaledes om Fuglenel Er og bliver da Bekym-
ringen for Udkommet ikke væsentligen den samme enten det
er en Fugl, der har den, eller et Menneske? Skulde et Men-
neske fornemt oversee denne Bekymring, dersom det blot var
Fuglen, der kjendte den, og Mennesket var fritaget? Eller var
det ufornuftigt af Fuglen at bekymres for saadanne Ubetyde-
ligheder, men det var ikke ufornuftigt af det fornuftige Men-
neske at bekymres for de samme Ubetydeligheder? Sæt Fuglenes
Liv ikke var ukjendt med den Forskjellighed i Henseende til
Udkommet, hvilken desto værre gjøres saa gjeldende blandt
Menneskene; sæt denne Forskjellighed beskæftigede og bekym-
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
