Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
for lang Tid, hvorimod det dog var kummerligt saaledes bestan-
digt at leve paa det Uvisse, saa man aldrig tør sige, at man
veed man er forsørget. Det bliver derfor bedst, tænkte den,
at Du forsøger, om det ikke skulde lykkes Dig at samle et større
Forraad ind, som Du kunde have liggende paa eet eller andet
meget sikkert Sted.
Næste Morgen vaagnede den tidligere end sædvanligt og
havde nu saa travlt for at sanke sammen, at den neppe fik Tid
til at spise eller til at spise sig mæt. Men det var ligesom en
Skjæbne, der var over den, at den ikke skulde faae Lov at samle
Velstand, thi hver Gang den havde samlet en Smule Forraad
og gjemt det paa eet eller andet af de formeentligen sikkre Steder
— naar den kom for at see efter, saa var det borte. Imidlertid
foregik der ingen væsentlig Forandring i Henseende til Udkom-
met, den sandt hver Dag sin Føde ligesom for, og forsaavidt
den tog lidt knappere til sig, da var det fordi den vilde samle
og fordi den ikke gav sig Tid til at spise, thi ellers havde den sit
rigelige Udkomme som sor. Ak, og dog var der foregaaet en
stor Forandring med den, den leed langtfra virkelig Trang,
men den havde faaet en Forestilling om Trang i Fremtiden,
dens Ro var tabt — den havde faaet Næringssorg·
Fra nu af blev Skovduen bekymret, dens Fjær tabte Farve-
spillet, dens Flugt Lethedenz dens Dag gik hen i frugteslose
Forsøg paa at samle Velstand, dens Drømme vare Indbild-
ningens afmægtige Planer; den var ikke mere glad, ja den var
næsten som bleven misundelig paa de rige Duerz den fandt
sin Føde hver Dag, blev mæt, og dog var det ligesom blev den
ikke mæt, fordi den i Næringssorgen hungrede for lang Tid;
den havde fanget sig selv i den Snare, hvori ingen Fuglefænger
kunde fange den, hvori kun den Fri kan fange sig selv: i Fore-
stillingen. ,,Vel sandt«, sagde den til sig selv, ,,vel sandt, naar
jeg hver Dag faaer saa meget jeg kan spise, saa har jeg jo mit
Udkomme; det store Forraad jeg ønsker at samle kunde jeg dog
ikke spise paa eengang, og i en vis Forstand kan man da ikke
mere end spise sig mæt; men det var dog en stor Behagelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
