- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
319

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319

lærer den at fortætte Adspredelsers Mængde i det kortvarige
Øieblik: jo mere denne Kløgt stiger, desto mere arbeider den
sig selv imod, da det viser sig, at Adspredelsen bestandigt vil
strække til for kortere og kortere Tid, eftersom Kunsten stiger.
Lad os tage et Exempel, hvor den forfængelige og verdslige
Adspredelse ret viser sig saa skrøbelig og selvmodsigende som
den er. Fyrværkeren vil jo forlyste Øiet og adsprede Sindet
ved i Nattens Mørke at tænde den kunstige blussende Flygtig-
hed. Og dog, dersom det blot skal vare en Time, saa bliver
Tilskueren træt; dersom det blot skal vare et lille Øieblik mellem
hvert nyt Tænd, saa bliver Tilskueren træt. Kløgtens Opgave
er altsaa at gjøre det hurtigere og hurtigere af, det Høieste,
det Fuldendteste vil blive at brænde det Hele af i nogle faa
Minuter. Men dersom Adspredelse er bestemt til at fordrive
Tiden, saa viser Selvmodsigelsen sig jo tydeligt: at Adspredel-
sen, naar den er bleven meest fuldendt i Kunst, kun kan fordrive
et Par Minuter — desto rædsommere bliver det netop tydeligt,
hvor lang Tiden er. For Betaling kjøber man da Adgang til
i en Utaalmodighedens Spænding at skulle vente Forlystelsens
Begyndelse, og i samme Øieblik er den forbi. Som hine gøg-
lende Blus lyse og øieblikkeligt forsvinde i Intet, saaledes maa
Dens Sjel være, der kun kjender saadanne Adspredelser: i Ad-
spredelsens Minut fortvivler han over Tidens Længde

Ak, hvor anderledes med den gudelige Adspredelse! Thi
saae Du nogensinde den stjerneklare Himmel, og har Du vel
fundet noget tilforladeligere Syn! Det koster ikke Noget, saa-
ledes er der ingen Utaalmodighedens Tilskyndelsez det hedder
ikke: iaften, endnu mindre Kl. 10 paa Slaget· O nei, der ventes
paa Dig, om der end i en anden Forstand ikke ventes paa Dig
— som Stjernerne nu lyse tindrende i Natten, saaledes have
de staaet gjennem Aartusinder uforandrede. Som Gud gjør
sig usynlig, ak, derfor er der maaskee Mangen, som aldrig ret
blev opmærksom paa ham: saaledes gjør Stjernehimlen sig
ligesom ubetydelig, ak, derfor er der maaskee Mangen, som
aldrig ret saae den. Den guddommelige Majestcet forsmaaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free