Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Lad os dog ret betænke denne Sag. Der siges, at Lilien
er paaklædt, men dette er jo dog ikke saaledes at forstaae, at
Liliens Tilvær er Eet og det at have Klæder paa noget-Andet;
nei dens Paaklædning er det at være Lilie. Skulde Mennesket
nu i denne Forstand ikke være langt herligere paaklædt? Eller
skulde det være tilladt af Bekymring for Klædningsstykkerne
ganske at glemme den første Paaklædning? O, Du lidet Tro-
ende, Du Uskjønsomme med Din indbildte Trang, o Du Bekym-
rede, selv om Din Trang var stor, at Du dog ganske vil glemme,
hvorledes Gud har klædt Dig; lær af Myren at blive viis, men
lær af Lilien, hvor herligt det er at være Menneske, hvor herligt
Du er paaklædt, Du lidet Troende!
Den verdslige Bekymring søger altid at føre et Menneske
ud i Sammenligningernes smaalige Uro, bort sra de eenfoldige
Tankers ophøiede Ro. At være paaklædt betyder da at være
Menneske — og saa at have gode Klæder paa. Den verdslige
Bekymring beskæftiger sig med Klæderne og Klædernes For-
skjellighed: er den da ikke som Barnet, der bedrøvet kommer
og beder om hvad det har, og til hvem den Ældre mildt bebrei-
dende siger: det skal Du nok faae imorgen, Du lidet Troende!
Selv en Nødlidende vil Evangeliet dog først minde om, ikke
ganske at glemme, hvor herligt han er paaklædt af Gud. Og
dernæst, vi ere jo dog saare langtfra ikke alle i alvorligere og
strængere Forstand Trængende, men derimod ere vi maaskee
alle kun altfor tilbøielige til at bekymres om Klæderne, og
uskjønsomme nok til at glemme de første Tanker — og den første
Paaklædning Men ved at betragte Lilien mindes den Bekym-
rede om, at sammenligne sin Paaklædning med Liliens —— selv
om Armod havde klædt ham i Pjalter.
Burde da ikke Indbydelsen til at lære af Lilierne være
Enhver kjærkommen, som Paamindelsen er ham tjenlig! Ak,
i Sammenligningernes søgne og verdslige Liv glemmes mere
og mere, maaskee ganske, hine store, opløftende, eenfoldige,
hine første Tanker. Det ene Menneske sammenligner sig med
Andre, den ene Slægt sammenligner sig med den anden: og
21-«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
