Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
saaledes voxer Sammenligningernes opdyngede Mængde ret
egentligen Mennesket over Hovedet. Alt som Kunstfærdig-
heden og Travlheden tiltager, bliver der vel i hver Slægt Flere
og Flere, der trælsomt arbeide hele Livet igjennem langt nede
i Sammenligningernes lave, underjordiske Egne, ja ligesom
Bjergarbeiderne aldrig see Dagens Lys, saaledes komme disse
Ulykkelige aldrig til at see Lyset: hine opløftende, eensoldige,
hine første Tanker om, hvor herligt det er at være Menneske.
Og op efter paa Sammenligningens høie Steder, der driver
den smilende Forfængelighed sit falske Spil, bedrager de Lykke-
lige, saa de intet Jndtryk faae af hine ophøiede, eensoldige,
hine første Tanker. — At være Hersker; ja, hvilken Strid føres
ikke derom i Verden, det være nu om at herske over Riger og
Lande, over Tusinder, eller om dog at have eet Menneske at
herske over — foruden sig selv, som Jngen er bekymret for at
herske over. Men ude paa Marken hos Lilierne, hvor ethvert
Menneske, der stille og eensomt dier hine første Tankers Mælk, ,
er hvad ethvert Menneske efter guddommelig Bestemmelse er,
er Hersker: ja, der vil Jngen være Hersker! At være Vidunderet;
ak, hvilke Anstrængelser gjøres der ikke i Verden for at naae
dette Misundte, og hvorledes anstrænger ikke Misundelsen sig
for at hindre det! Men ude paa Marken hos Lilierne, hvor
ethvert Menneske er hvad Gud har gjort ham til, er Skabningens
Under: ja, der vil Jngen være Vidunderet! Den enkelte Bedre
vilde vel smile, Mængdens skingre Latter spotte den Daare,
der i saadan Forstand kunde tale om det at være Hersker, og
om det at være Vidunderet Og dog, hvad kan vel Prædikeren
mene med de Ord: »at Gud afsondrede Mennesket for at see,
om han vilde agte sig selv liig Dyret". Thi Den, der ikke afsondret
vil beroliges, trøstes, opbygges, opløftes ved hine første Tankers
Ubetingethedz Den, der vil give sig selv hen til at forsvinde
og omkomme i Sammenligningernes intetsigende Tjeneste:
han agter sig selv liig Dyret, hvad enten han sammenlignelses-
viis var den Udmærkede eller den Ringe. Derfor afsondrede
Gud Mennesket, gjorde hvert Menneske til dette Særskilte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
