Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
nei det gjør den ikke; den har et lille Kjende paa sig, hvorved
den minder om Gud, den har et Vidnesbyrd, som jo Gud i
Jntet af det Skabte har ladet sig uden Vidnesbyrd, men Lilien
ligner ham ikke.
Naar Mennesket seer sit Billede i Havets Speil, da seer
han selv sit Billede, men Havet er ikke Menneskets Billede,
og naar han fjerner sig, er Billedet borte: Havet er ikke Billedet
og kan end ikke fastholde Billedet. Hvoraf kommer dette, uden
deraf, at den synlige Skikkelse netop ved Synligheden er afmægtig
(netop ligesom den legemlige Nærværelse gjør det umuligt at
være allestedsnærværende), saa den ikke kan gjengive sig selv
saaledes i et Andet, at dette beholder Billedet, naar Skikkelsen
fjerner sig. Men Gud er Aand, er usynlig, og Usynlighedens
Billede er jo atter Usynlighed: saaledes gjengiver den usynlige
Skaber sig i den Usynlighed, hvilken er Aandens Bestemmelse,
og Guds Billede er netop den usynlige Herlighed. Var Gud
synlig, ja da var der Jngen, der kunde ligne ham eller være
hans Billede; thi alt Synligts Billede er ikke til, og blandt
alt det Synlige er der Intet, end ikke et Blad, der ligner det
Andet eller er dets Billede, var det Tilfældet, da var Billedet
Gjenstanden selv. Men da Gud er usynlig, saa kan Jngen syn-
ligt ligne ham; just derfor er det at Lilien ikke ligner Gud,
fordi Liliens Herlighed er den synlige, og derfor talede Hed-
ningen dog ufuldkomment om Mennesket, selv naar han talte
fuldkomnest om det menneskelige Legemes Herlighed, men
Jntet talte om, at den usynlige Gud skabte hvert Menneske i
sit Billede.
At være Aand, det er Menneskets usynlige Herlighed. Naar
saa den Bekymrede ude paa Marken staaer omgiven af alle
Vidnesbyrdene, naar hver en Blomst siger til ham: husk paa
Gud! da svarer Mennesket: det skal jeg nok, lille Børn, jeg skal
tilbede ham, det kan J Stakler ikke. Den Opreiste er altsaa en
Tilbedende· Den opreiste Gang var Udmærkelsen, men at
kunne kaste sig tilbedende ned, er dog det Herligere; og hele
Naturen er som det store Tjenerskab, der paaminder Mennesket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
