Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
der slet intet Evigt er i Fuglen; men er dette vel en Fuldkom-
menhed! Hvorledes fremkommer derimod Næringssorgens Mulig-
hed; derved, at det Evige og det Timelige berøre hinanden i
en Bevidsthed, eller rettere derved, at Mennesket har Bevidst-
hed. J Bevidstheden er han evigt langt, langt ude over Øie-
blikket, ingen Fugl fløi saa langt bort, og dog bliver han netop
derved opmærksom paa den Fare, som Fuglen ikke aner: idet
Evigheden blev til for ham blev ogsaa den Dag imorgen til.
Ved Bevidstheden opdager han en Verden, som ikke den meest
bereiste Fugl kjender: det Tilkommende, og naar dette Til-
kommende ved Bevidstheden tages tilbage i Øieblikket, saa op-
dages Bekymringen, som Fuglen ikke kjender, thi hvor langt
den end fløi og hvor langt borte fra end den vendte tilbage,
den fløi aldrig til det Tilkommende og vendte aldrig derfra
tilbage.
Da nu Mennesket er Bevidsthed, saa er han Stedet, hvor
det Evige og det Timelige bestandigt berøre hinanden, hvor
det Evige bryder sig i det Timelige. Derfor kan Tiden falde
et Menneske lang, fordi han har det Evige i Bevidstheden, og
med dette maaler Øieblikkenez men Tiden falder aldrig Fuglen
lang. Derfor har Mennesket en farlig Fjende, som Fuglen
ikke kjender: Tiden, en Fjende, ja en Fjende eller en Ven,
hvis Efterstræbelser eller hvis Omgang Mennesket ikke kan und-
drage sig, fordi han har det Evige i Bevidstheden, og derfor
maa maale den. Paa mange Maader kan det Timelige og
det Evige smerteligt berøre hinanden i den menneskelige Bevidst-
hed, men een af de Berøringer, ved hvilken Mennesket iscer
ømmer sig, er dog Næringssorgen. Dens Afstand fra det Evige
synes saa uendelig; der er ikke Tale om at udfylde Tiden med
nogen herlig Bedrift, nogen stor Tanke, nogen opløftende Følelse,
som i de Timer, om hvilke man siger, at de leves for Evigheden,
ak nei, der er kun Tale om det fattige Arbeide i Timer, der
ganske egentligen leves-for Timeligheden, det fattige Arbeide,
at tilveiebringe Betingelsen for timeligt at vcere til. Men dog
er det, at kunne have Næringssorg, en Fuldkommenhed, og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
