Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
den Andens Vegne. Saa er Striden glemt; medens den Bekym-
rede veemodigt lider med en Anden, formildes Sindetz Den,
der væbnede sig mod Trøsten, er nu afvæbnet; Den, der var
som en befcestet By, er nu som en By, der har overgivet sig:
ved at sørge med en Anden finder han selv Trøsten
Saaledes fører det forelaeste Evangelium den Bekymrede
ud paa Marken, og han, der, ak paa eengang svagt og stærkt,
meente sig Seierherre over al menneskelig Trøst, han staaer
nu i en ganske anden Omgivelse. Betragt Græsset, ,,idag
staaer det, imorgen kastes det i Ovnen«. Ak, hvilket
stakket Liv, o idel Forfængelighed! Og om det end ikke kastes
i Ovnen, ,,Solen gaaer dog op med Hede og gjør Græsset vis-
sent, og Blomstret derpaa falder as, og den deilige Skikkelse,
som var at see, bliver fordærvet«. Saa visner Græsset, og
Jngen kjender dets Sted mere. Nei, Jngen, Jngen kjender
Stedet igjen, Jngen spørger derom, og hvis Nogen spurgte,
det var dog en Umulighed at finde det. Kummerlige Tilværelse,
at være til, at have været til, og da at være saaledes glemt!
— Betragt Fuglen! ,,Sælges ikke to Spurve for een
Penning?" Ak, een Spurv har slet intet Værd, der maa to
til, naar Kjøberen skal give een Penning. Hvilken Forandring:
saa glad, saa lykkelig — og nu ikke een Penning værd! Saaledes
døer Fuglen! O, tungt at døe saaledes! Og naar saa den første
Svale kommer igjen med Foraaret, da hilse Alle den glade,
men om det er den samme, der var isjor, ja det veed Jngen;
Jngen kjender den, og altsaa kan heller Jngen kjende den igjen!
O, vel er der Skjønhed, og der er Ungdom og Deilighed
i Naturen, vel er der et mangfoldigt, et myldrende Liv, og der
er Fryd og Jubel; men der er ogsaa som en dyb, uudgrundelig
Sorg, hvilken dog Jngen af dem derude aner, og netop dette,
at Jngen aner den, er i Mennesket Veemodet. Saaledes at
være deilig, saaledes at blomstre, saaledes at flagre omkring,
saaledes at bygge med den Elskede: saaledes at leve — og at
døe saaledes! Er dette Liv eller er det Død? Derom spørger
man, naar den Syge ligger i Sygdommens afgjørende Øie-
S. Kierkegaard V111. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
