Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
den ene og foragte den anden; J kunne ikke tjene Gud
og Mammon." Men er dette ogsaa Evangeliets Ord? Visse-
ligen, saaledes begynder det forelæste Evangelium om Lilierne
paa Marken og om Himmelens Fugle. Men er denne Tale
da til en Bekymret? Visseligen, den er til en Bekymret, som
der tillægges et høit Værd, netop derfor er Talen stræng. Jo
strængere den Myndige taler til en Bekymret, jo mere indrøm-
mer han ham ogsaa; jo mere han fordrer af den Bekymrede,
jo mere indrømmer han ham ogsaa: Strængheden og For-
dringen er netop Indrømmelsen Er dette ikke saaledes? Naar
Lægen seer, at det er forbi med den Syge, da kan man strax
høre det paa Lægens Stemme, han taler i Forbigaaende, halv-
høit, undvigende. Men derimod, naar Lægen seer, at der er
Meget at gjøre, især, at den Syge selv kan gjøre Meget, da
taler han strængt: Strængheden er netop Indrømmelsen Det
er derfor ingenlunde uviist, hvad vel stundom er hørt, at et
Menneske, istedenfor at bede om Mildhed, har sagt, o tael blot
strængt til mig. Og Evangeliets strænge Tale, er den ikke, som
naar den alvorlige Fader siger til Barnet: jeg vil ingen Tvinen
høre? Er den alvorlige Fader derfor uden Deeltagelse med
Barnets Bekymring, langtfra, han vil netop, at Bekymringen
skal være den rette, men han er som en fortærende Jld mod
den daarlige Bekymring. Saaledes ogsaa med Evangeliet·
Der kan tales paa mange Maader om Lilierne og om Fuglene,
der kan tales mildt, bevægende, indyndende, kjælent næsten
som en Digter taler, og et Menneske tør ogsaa tale saaledes,
tør lokke for den Bekymrede; men naar Evangeliet taler myn-
digen, da taler det med Evighedens Alvor, da er der ikke mere
Tid til at hænge drømmende efter Lilien eller til at see læng-
selsfuldt efter Fuglen: en kort, en lærerig Hentydning til Lilien
og Fuglen, men saa Alvorens evige Fordring. Og som det
gjælder om Adspredelse, at den i formildende Forstand giver
den Bekymrede Andet at tænke paa: saa gjælder det om Alvorens
strænge Tale, at den i Alvor og Sandhed giver den Bekymrede
Andet at tænke paa end Bekymringen.
22P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
