- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
359

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359

Svend, som følger bag efter: kan man da sige, at denne Svend
følger ham efter? Naar den elskende Hustrue i hvad hun har
kjærest i Verden, i sin Husbond, mener at have det skjønne
Forbillede, som hun ønskede at naae i Livet, og hun da qvinde-
ligt (thi Qvinden blev jo tagen af Mandens Side) vandrer Side
om Side med ham, støttende sig ved ham: kan man da sige,
at denne Hustrue følger sin Husbond efter? Naar den ufor-
færdede Lærer staaer roligt paa sin Plads, omgiven af For-
haanelse, efterstræbt af Misundelse; naar alle Angreb kun rettes
efter ham, men intet engang kan faae Sigte paa Tilhængeren,
som slutter sig til ham: kan man da sige, at denne Tilhænger
følger ham efter? Naar Hønen seer Fjenden komme og derfor
udbreder sine Vinger for at skjule over Kylliugerne, der gaae
bag ved den: kan man da sige, at disse Kyllinger følge Honen
efter? Nei, saaledes kan man ikke tale; Forholdet maa forandres.
Den kjække Stridsmand maa træde af, at det nu kan vise sig,
om hans Svend ogsaa vil følge ham efter, følge ham efter i
Farens Virkelighed, da naar alle Pile sigte efter hans Bryst;
eller om han feigt vil vende Faren Ryggen, tabe Modet, fordi
han tabte den Modige. Den ædle Husbondz ak, han maa gaae
til en Side, gaae bort fra Hende, at det nu kan vise sig, om
den sørgende Enke, uden hans Understøttelse, vil følge ham efter;
eller om hun, berøvet hans Understøttelse, ogsaa vil slippe hans
Forbillede. Den uforsagte Lærer maa skjule sig, eller maa
skjules i en Grav, at det nu kan vorde aabenbart, om Tilhængeren
vil følge ham efter, vil holde ud paa Pladsen omgiven af For-
haanelse, efterftræbt af Misundelse; eller han i levende Live
med Skam vil vige fra Stedet, fordi Læreren med Ære i Døden
forlod det. — At følge efter betyder da at gaae ad samme
Vei, som Den gik, hvem man følger efter; det betyder altsaa,
at han ikke mere synligen gaaer foran. Og saaledes var det
jo fornødent, at Christus maatte gaae bort, maatte døe, inden
det kunde vise sig, om Discipelen vilde følge ham efter. Det
er mange, mange Aarhundreder siden dette skete, og dog skeer
det bestandigt endnu saaledes. Thi der er en Tid, da Christus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free