- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
362

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362

ning er ikke at fornegte sig selv. Ak, saaledes lærer man maaskee
i Verden, fordi endog dette sees saa sjeldent, at det derfor den
sjeldne Gang sees med Forbauselse. Men Christendommen
lærer anderledes. Christus sagde ikke til den rige Yngling: ,,vil
Du være fuldkommen, da sælg alt Dit Gods og giv det til de
Fattige.« Mange vilde vel endog denne Fordring alene synes
overspændt og sær; man vilde maaskee end ikke beundre Yng-
lingen, hvis han gjorde det, men smile ad ham som en Sær-
ling eller ynke ham som en Daare. Dog taler Christus ander-
ledes, han siger: gak bort, sælg hvad Du haver og giv de Fat-
tige det ,,og kom, tag Korset og følg mig« (Marc. 10, 21). Altsaa
det, at sælge sit Gods og give det til de Fattige, det er ikke at
tage Korset op, eller det er i det Høieste Begyndelsen, den gode
Begyndelse, for da at tage Korset og følge Christum efter. At
give Alt til de Fattige, det er det Første, det er, da jo Sproget
tillader en uskyldig Sindrighed: at tage Korset op; det Næste,
den langvarige Fortsættelse er: at bære sit Kors. Dagligt maa
det skee, ikke eengang for alle; og Intet, Intet maa der være,
uden at jo Efterfolgeren er villig til at opgive det i Selvfor-
negtelse. Om det er en Ubetydelighed, som man siger, hvori han
ikke vil fornegte sig selv, eller det er noget Stort, gjør slet ingen
væsentlig Forskjel, thi Ubetydeligheden bliver netop af uendelig
Betydning som Skyld ved Misforholdet til den fordrede Selv-
fornegtelse. Der var maaskee Den, som var villig til at gjøre hvad
den rige Yngling ikke gjorde, i det Haab derved at have fuld-
kommet det Hgieste, og som dog ikke blev en Efterfølger,
fordi han blev staaende, »vendte sig om og saae tilbage« —-
efter fin store Bedrift; eller om han gik fremad dog ikke blev
Efterfølgeren, fordi han meente, at have gjort noget saa Stort,
at Ubetydeligheder kom det ikke an paa. Ak, hvoraf kommer
det vel, at det er det allervanskeligste at fornegte sig selv i det
Ubetydeligere? Mon ikke, fordi en vis forædlet Selvkjærlighed
ogsaa formaaer tilsyneladende at fornegte sig selv i det Store.
Men jo mindre, jo ubetydeligere, jo smaaligere Fordringen er,
desto mere krænkende for Selvkjærligheden, fordi den i For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free