- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
363

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363

hold til en saadan Opgave er ganske forladt af dens egne og
Andres høitravende Forestillinger; men desto ydmygere er
netop derfor Selvfornegtelsen. Hvoraf kommer det vel,· at det
er allervanskeligft at fornegte sig selv, naar man lever ene og
som i en Afkrog? Mon ikke fordi en vis forædlet Selvkjcerlighed
ogsaa formaaer tilsyneladende at fornegte sig selv —- naar Mange
see beundrende derpaa. Men saa lidet som det gjør nogen væsent-
lig Forskjel, hvilket det Forskjellige er, hvori det enkelte Men-
neske, i Forhold til sit Vilkaar, fornegter sig selv, saa en Tigger
ubetinget lige saa godt kan fornegte sig selv som en Konge:
saaledes gjør det heller ingen væsentlig Forskjel, hvilket det For-
skjellige er, hvori et Menneske lader vcere at fornegte sig selv,
thi Selvfornegtelse er jo netop den Inderlighed, at fornegte
sig selv. Og dette er et tungt og besværligt Arbeide. Thi vel
bestaaer Selvfornegtelse i at kaste Byrderne af, og kunde for-
saavidt synes let nokz men det er jo dog tungt at skulle kaste
netop de Byrder af, som Selvkjcerligheden saa gjerne vil bære-
ja saa gjerne, at det allerede falder Selvkjcerligheden saare
vanskeligt at forstaae, at det er Byrder.

At følge Christum efter betyder da at fornegte fig, og betyder
altsaa at gaae ad samme Vei som Christus gik i en Tjeners
ringe Skikkelse, trængende, forladt, bespottet, ikke elskende Ver-
den, og ikke elsket af den. Og det betyder altsaa, at gaae ene,
thi Den, der i Selvfornegtelse giver Afkald paa Verden og Alt
hvad Verdens er, forsager ethvert Forhold, der ellers frister
og fængsler, »faa han ikke gaaer til sin Ager, ei heller kjøbslaaer,
ei heller tager til Ægtez« Den som, hvis fornødent gjøres, vel
ikke elsker Fader og Moder, Søster og Broder mindre end for,
men elsker Christum saaledes mere, at han kan siges at hade
hine: han gaaer jo ene, ene i den ganske Verden. Ja, i Livets
krydsende Travlhed synes dette en vanskelig, en umulig Sag
at leve saaledes, umuligt allerede at bedømme, om Nogen virke-
ligt lever saaledes; men lad os ikke glemme, at det er Evig-
heden, som skal bedømme, hvorledes Opgaven løstes, og at
Evighedens Alvor skal paabyde Undseelsens Taushed i Forhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free