- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
368

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

at man gaaer frem ad den rette Vei. Men hvilken Glæde er
dog større, end at turde vælge den bedste Vei, Veien til det
Høieste; og hvilken Glæde er saa igjen lige saa stor som denne,
uden den: at Veien er i al Evighed sikker!

Dog er der endnu en sidste salig Glæde indeholdt i den
Tanke, at følge Christum efter. Thi vel gaaer han, som udviklet
blev, ikke hos den Eftersolgende, ei heller synligt foran ham,
men han er gaaet forud, og dette er Efterfølgerens glade Haab-
at skulle følge ham efter. Eet er det jo at følge ham efter paa
Selvfornegtelsens Vei, og ogsaa dette var glædeligt, et Andet
at følge ham efter ind i Saligheden. Naar Døden har adskilt
tvende Elskende, og da den Efterladte døer, saa sige vi: nu fulgte
hun ham efter — han gik forud. Saaledes gik Christus forud,
og ikke blot saaledes, thi han gik forud for at berede Efter-
følgeren Sted.

Naar vi tale om en menneskelig Forgænger, da gjælder
det maaskee, at han, ved at gaae forud, har gjort Veien lettere
for Den, som følger ham efter; og naar den Vei, hvorom Talen
er, angaaer det Jordiske, det Timelige, det Ufuldkomne, da
kan det være, at Veien endog er bleven aldeles let for Efter-
sølgeren. Dette gjælder ikke i Forhold til den Christne, eller
om Selvfornegtelsens fuldkomne Vei; denne Vei bliver altid
væsentligen lige tung for enhver Efterfølger. Men saa gjælder
det i en ganske anden Forstand om Christus, at han gik forud:
han beredte ikke Veien for Efterfølgeren ved at gaae forud,
men han gik forud for at berede Efterfølgeren Sted i Himlen.
En menneskelig Forgænger kan stundom med Føie sige: nu
er det let nok at gaae bag efter, da Veien er banet og beredt
og Porten viid; Christus derimod maa sige: see, Alt er beredt
i Himlen — dersom Du er beredt til at gaae ind ad Selvforneg-
telsens snevre Port og frem ad dens trange Vei.

J Verdens Travlhed synes det maaskee meget usikkert
med dette Sted hisset; men Den, der i Selvfornegtelsen for-
sagede Verden og sig selv, han maa jo derved have forvisset
sig om, at der er et saadant Sted til. Etsteds maa Den jo dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free