- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
376

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

er derfor skjønt og opløftende sagt af en ædel Mand, naar han
taler om den jordiske Strid, og da blot forlanger Eet: giv mig
en stor Tanke. Og saaledes kan der være mange herlige og
dyrebare Tanker, der, om de end ikke kunne gjøre Aaget let,
dog kan hjælpe til at løfte paa Byrdenz der kan være Tanken
om bedre Tider man har havt eller om bedre Tider man haaber,
Tanken om et Menneske man elsker eller om et Menneske man
beundrer, Tanken om hvad man skylder en Anden eller Tanken
om hvad man skylder sig selv. Men hovedsageligen er der dog
kun een Tanke, een eneste, som kan gjøre Udflaget, een Tanke,
som indeholder Troens Forvandling af den tunge Byrde til
den lette, denne Tanke er: at det er gavnligt, at den tunge
Lidelse er gavnlig.

Men at den tunge Lidelse er gavnlig, det maa troes, sees
kan det ikke. Vag efter kan det maaskee sees, at den har været
gavnlig, men i Lidelsens Tid kan det ikke sees, og heller ikke
høres, om end nok saa Mange gjentoge det nok saa kjærligt
for En: det maa troes. Troens Tanke maa der til, og den inder-
lige, tillidsfulde, gjentagne Udtalelse for sig selv af denne Tanke;
thi er det saa, at Ordet er den bindende Magt, at man med et
Ord binder sig for evigt, saa er det ogsaa saa, at Ordet er den
løsende Magt, der løser TrældomssAaget, saa den Troende
gaaer frit under Aaget, løser Tungebaandet, saa Forstummelsen
ophører, saa Mælet vender tilbage med Tilbedelsen. Troes
maa det. At see Glæden, naar man seer idel Glæde om sig,
det er ikke vanskeligt, som jo Sproget selv næsten vrængende
viser, hvor let dette Jntetsigende er; men, naar man feer idel
Elendighed om sig, da troende at see Glæden: ja, det er i sin
Orden, Det er i fin Orden med Hensyn til Brugen af det Ord:
Tro, thi Tro forholder sig altid til hvad der ikke sees, det være
nu det Usynlige eller det Usandsynligez og det er i sin Orden,
at et Menneske er en Troende.

Om Troen er der sagt, at den kan flytte Bjerge. Men
tungere end et Bjerg kan end ikke den tungeste Lidelse være;
det stærkeste Udtryk Sproget har er jo tvertimod: Lidelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free