- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
385

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

385

den. Den samme Fare, som maaskee overvindes af en Forsagt,
bliver synligt større, naar det er en Modig, som overvinder
den. Den samme Uret, som bæres af en Tvetydig, bliver synligt
større, naar den Retfærdige bærer den. Det samme Spring
som en Flygtning gjør dreven af Angest, bliver synligt større,
naar en Dandser gjør det med Lethed. Og saaledes gjør Modet
Faren stor og overvinder den; Høimod gjør Uretten lumpen
og opløfter sig over den; Taalmod gjør Byrden tung og bærer
den; men Sagtmod gjør Byrden let og bærer den let. Derfor
er det, menneskeligt talt, utaknemmeligt at være sagtmodig.
Thi Sagtmod gaaer saa stille hen, at Ingen bliver opmærksom
paa det Tunge; end ikke Den, der lægger Byrden paa den Sagts
modige, faaer det ret at vide. Mod gjør sig dog betalt ved Seirens
Synlighed, Høimod ved Blikkets Stolthed, Taalmod ved Lidel-
sens Kjender; men Sagtmod er ukjendelig. Den sagtmodige
Træl skjuler saaledes ved sin Sagtmodighed over Herrens Uret,
thi det seer jo nd som havde Trællen det meget godt hos Herren,
hvilket han ogsaa har — ved Hjælp af Sagtmodigheden. Der-
som derfor en Reisende saae, hvorledes Trælle sukke under Læn-
ken, da vilde han blive opmærksom, hans Deeltagelse vilde
vaagne, han vilde give en glodende Skildring af Slaveriets
Rædsel; men den sagtmodige Træl vilde han ikke blive opmærk-
som paa, han vilde maaskee endog troe, at det var Herren,
der var den gode. Naar saaledes den stille Qvinde sagtmodigt
bærer alle Mandens Vanskeligheder og Luner og Krænkelser,
hans Utroskab maaskee: seer det da ikke nd — dog hvad kan det
hjælpe at tale om hvorledes det seer ud, det kan jo ikke sees.
Dersom hun bærer det taalmodigt, da kan det maaskee sees,
men hvis hun lever etsteds, denne sagtmodige Qvinde, da sees
kun et lykkeligt Ægteskab, da sees kun en elsket Mand og en
Hustrue, der er lykkelig i sit Hjem, lykkelig ved sin Hnsbond.
Ja, salig er hun, om ikke lykkelig ved sin Mand, saa dog salig
ved sin Sagtmodighed.

,,Lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjerte.«
Ja, Christus var sagtmodig. Dersom han ikke havde været

S. Kierkegaard VllL 25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free