Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
sindigtz man kan mene Alt glemt, fordi man selv har glemt;
men den evige Retfærdighed kan og vil kun glemme paa een
Maade, ved Tilgivelse, — men saa maa jo den Troende heller
ikke glemme, han maa tvertimod stadigt mindes, at det er ham
tilgivet. Den Tungsindige vil ikke glemme; han vil ikke erindre,
at det er ham tilgivet; han vil huske Skylden: derfor kan han
ikke troe. Men fra Tilgivelsen skal jo et nyt Liv udgaae i den
Troende, saa kan altsaa heller ikke Tilgivelsen være at glemme.
Det er kun ikke mere Loven, som er Tugtemesteren til Christum,
men Tilgivelsen ved Christum er den milde Tugtemester, der
ikke nænner at minde om det Glemte, men dog minder for-
saavidt derom, at den siger: husk dog paa, at det er tilgivet.
Det er ikke glemt, men det er glemt i Tilgivelsen Hver Gang
Du erindrer Tilgivelsen, da er det glemt, men naar Du glem-
mer Tilgivelsen, da er det ikke glemt, og da er Tilgivelsen forspildt.
Er dette dog ikke en let Byrde? Veed Du, m. T., at for-
klare det anderledes, saa forklar Du mig det; jeg veed ikke Andet
end dette Troens Eenfoldige, der dog forholder sig til en van-
skelig Tale, thi det er jo altid en vanskelig Tale, der sætter saa
forskjellige Ord sammen som: let og — Byrde. Det er en vanske-
lig Tale, o, men et Menneskeliv har jo ogsaa Vanskeligheder.
Men den vanskelige Tale er til at forstaae, og Livets Vanske-
lighed til at bære, ja til at bære let for den Christne — thi ham
er Aaget gavnligt og Byrden let.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
