- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
392

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

bedrag, at Ynglingen brugte det vise Ord: at lide, at ønske
Lidelser. Dersom man vilde give ham hans Ord tilbage og
sige: ja, Du valgte det Rette, og nu forklare ham hvad deri
laae: da vilde maaskee hiin ftridslystne Yngling, der gnskende
udfordrede Verden til Strid, tabe-Modet, han vilde maaskee,
iftedenfor at falde i Striden, synke under Lidelsen. Ak, thi
det at ville lide, og at vælge Lidelser, det er et Ønske, som aldrig
er opkommet i noget Menneskes Hjerte; Den, som mener det,
han bedrager sig kun selv. For at fatte Lidelsens Tanke og
Lidelsens glade Budskab, for at holde Lidelsen ud og virkeligen
have Gavn af den, for at skulle vælge Lidelse og for at troe,
at dette virkeligen er Viisdom til Salighed, behøver Mennesket
en guddommelig Veiledning. Det naturlige Menneske kan
aldrig falde paa at ønske det. Der maa forst være foregaaet
den dybeste Forandring med et Menneske, inden han kan troe
denne Lidelsernes Hemmelighed; han maa først være greben,
og da villig til at ville lære af den Eneste, der gik ud i Verden
med det Forsæt at ville lide, med det Valg og det Forlangende
at ville lide. Han gik ud i Verden, men han gik ikke ud saaledes
som en Yngling gaaer ud fra det fædrene Huus, han gik ud
fra Faderen i Himmelen, han nedlagde den Herlighed, han
havde for Verdens Grundvold blev lagt, ja, hans Valg var
evig frit, og han kom til Verden — for at lide.

Om Ham, om den Herre Jesum Christum er der sagt:
alligevel han var Søn lærte han Lydighed af hvad han leed.
Hebr. 5, 8. Og det er disse Ord vi ville tage til Overveielse idet
vi betænke, at om end intet Menneske, som han er efter Naturen,
kan ønske Lidelser, faa er dette dog det Glædelige:

at Lidelsernes Skole danner for Evigheden.

Naar der siges om et Menneske: han lærte af hvad han
leed, da indeholder dette Udsagn paa eengang noget Judbydende
og noget Afskrækkende. Det Jiidbydende er: han lærte. Thi
saaledes ere Menneskene ikke, at de ikke ville lære, de ville tvert-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free