Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
imod gjerne lære, og især gjerne have lært Noget. Helst ville
de meget hurtigt lære Alt, men skal det saa være, at der
behøves Anstrængelse, saa ere de ogsaa villige til nogen Anstræn-
gelse. Dog naar det gjælder langsomt at lære Lidet, men
rigtignok ogsaa tilgavns, da blive de allerede utaalmodige;
og naar det varer længe, da blive de, som det hedder spydigt
nok i Sproget, tilgavns utaalmodige. Men naar Lidelse skal
være Læremesteren, være Underviisningen, da tabe de ganske
Lærelysten, da mene de sig allerede kloge nok, og kloge nok
til at indsee, at man ogsaa kan kjøbe Viisdom for dyrt, fordi
de ikke strax, ikke ved et forstandigt Overslag, kunne gjennem-
tænke Lidelsen og forstaae dens Gavnlighed. Naar nemlig
Lidelsen ikke er større, ikke alvorligere, ikke tungere, ikke vanske-
ligere, end at Forstanden strax kan begribe dens Gavnlighed:
da er Lidelse ikke Underviisningen, da er det Underviisningen,
der har sin Besværlighed, sin Lidelse, hvilket jo er noget ganske
Andet. — Menneskene ville gjerne lære, og naar de høre tale
om en stor Læremester, da ile de hen til ham, da ere de hurtigt
tilskyndede til Lærvillighed, da ville de gjerne kjøbe Underviis-
ningen for Penge og for Beundring, ja de strides om at komme
til, thi det smigrer jo Forfængeligheden at have lært af den
Beundrede, ham, hvem de betale ved Hjælp af Penge og Beun-
dring, medens de tillige gjøre ham i Penge og sig selv betalte
ved at have lært — af den Beundrede. Men naar da Lære-
mesteren ikke vil bedrage dem, hverken vil tage deres Penge
eller deres Beundring, naar han kun veed een Sandhed, og
kun vil vide een, som han langtfra selv har opfundet, i hvilken
han kun selv er en Lærende: at et Menneske ved Lidelser, ved
fig selv i Lidelser, ved Guds Hjælp af Lidelser, skal lære det
Høieste, da blive de utaalmodige, næsten forbittrede paa Læreren.
Den samme Yngling, der kun vilde Eet, beundre Læreren, kun
ønskede Eet, i Egenskab as første Tilhænger at forkynde den
Beundredes Priis i Verden: han bliver forbittret, naar han
hører, at Lidelser skal være Læremesteren, til hvilken Enhver
bliver at henvise. Underligt er det: Ynglingen vilde saa gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
