Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
nok, naar det gjælder om at lære til, men naar det gjælder
at lære om ved Hjælp as Lidelser da bliver det saa tungt, da
hjælper Nemmet heller ikke, men paa den anden Side er heller
Ingen udelukket, om han end i nok saa høi Grad mangler Nemme.
Det ringeste, det eenfoldigste, det meest forladte Menneske,
ham, hvem alle Lærere opgive, ham har Himlen ingenlunde
opgivet, han kan lære Lydighed fuldt saa vel som nogen Anden.
Dette var det Første, at Du tænkte Dig, m. T., det ringeste
Menneske; men tænk Dig nu, at Den, om hvem den hellige
Skrift siger, han lærte Lydighed af hvad han leed, det var Ham,
som var hos Faderen fra Evighed, det var Ham, som kom i
Tidens Fylde, det var Ham, som fnldbragte hvad Faderen havde
begyndt, Ham, som fuldendte Skabelsen og omskabte Verdens
Skikkelse. Og om Ham tales der i den hellige Skrift som om
det ringeste Menneske, der tales Intet om hvo han var, om hvad
han var, om hvad han formaaede, om hvad han udrettede,
Jntet om den hans Gjerning, der er høiere end al menneskelig
Tanke, der siges blot: han lærte Lydighed af hvad han leed!
Ak, Han, som vidste Alt, Han, hvis Tanke omfatter Alt, Han,
som altsaa Jntet behøvede at saae at vide, fordi hvad han ikke
veed, slet ikke er til, om Ham siges der: han lærte Lydighed
af hvad han leed.
Christus lærte Lydighed; thi vel var hans Villie fra Evig-
hed i Overeensstemmelse med Faderens, hans fri Beslutning
Faderens Villie, men da han saa i Tidens Fylde kom, da lærte
han Lydighed af hvad han leed; hvad han leed, da han kom
til sine Egne, og de ikke kjendte ham, da han gik her i Tjenerens
ringe Skikkelse og bar Guds evige Plan, medens hans Tale
var som forgjæves; da han, den Eneste i hvem der er Frelse,
var som til Overflod i Verden; da han Intet, Jntet udrettede,
da Jngen agtede paa ham, eller vel endnu tungere, da han var
en Gjenstand for Nysgjerrighedens usle Leflen. O, selv da
det Onde reiste sig mod ham i vildt Oprør, og rev ham, den
Hellige, hen til Døden: ikke er det saaledes til at gyse ved, som
da han var en Gjenstand for Nysgjerrighed, da Verdens Frelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
