- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
397

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397

ham, men meente Alt tilladt som Nødværge mod ham, da selv
den elskede Discipel fornegtede ham. — Han lærte Lydighed
af hvad han leed; hvad han leed, da Pilatus sagde: see hvilket
Mennesket Det er ikke det vilde Oprør, ikke den forblindede
rasende Mængde, der haanende raaber saaledes; nei, det er
en Purpurklædt, et fornemt Menneske, der medlidende taler
saaledes. Judas solgte Ham for tredive Seeler, men Pilatus
vilde sælge ham til endnu bedre Kjøb, gjøre ham til et stakkels
Menneske, en ynkelig Gjenstand for en rasende Mængdes Med-
lidenhed.

Og saaledes var hele hans jordiske Liv den tungeste Lidelse,
tung som intet Menneskes nogensinde kan være, tung som intet
Menneske kan forestille sig den, tung som intet Sprog kan ud-
trykke det. Men netop derfor var Lidelsen jo ogsaa i høieste
Forstand saaledes, at der kunde læres Lydighed af den. Thi
naar Den, der er skyldig, lider, da er der ikke blot ingen Grund,
hvad der da aldrig er, men end ikke en tilsyneladende Anledning
til at tabe Troen paa Gud; saa lidet som der er nogen For-
tjeneste, hvis han taalmodigt lider sin Straf. Naar derimod
En lider uskyldigt, da er der Leilighed til at lære; Leilighed
er der, men deraf følger ikke, at Lydigheden læres· Men Christus
lærte Lydighed af hvad han leed. Han sagde: ,,er det muligt,
Fader, da lad denne Kalk gaae fra mig, dog skee ikke min, men
Din Villie.« At han sagde dette, er Lydighedens Første, og
at han saa tømte den bittre Kalk, er Lydighedens Andet. Hvis
han, uden at sige dette, havde tømt den bittre Kalk, da havde
hans Lydighed ikke været fuldkommen. Til Lydigheden hører
jo ogsaa, og først, det bedende Spørgsmaal og den spørgende
Bøn: om det er Faderens Villie, om det ikke er muligt ander-
ledes. Og saaledes var hans Liv Lydighed, Lydighed indtil
Døden, indtil Døden paa Korset. Han, der var Sandheden,
og Veien og Livet, Han, der Intet behøvede at lære, han lærte
dog Eet: han lærte Lydighed. J saa nært Forhold staaer Lydig-
hed til den evige Sandhed, at Den, der er Sandheden, lærer
Lydigheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free