- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
401

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

Evige. Hovedsageligen er der kun Eet, hvori der er Hvile at
finde: at lade Gud raade i Alt; hvad et Menneske mere faaer
at vide, det angaaer, hvorledes Gud har villet raade. At
der er en Forsoning for den Sønderknusede, deri er der Hvile,
men han kan ikke finde Hvile i denne evige Tanke, dersom han
ikke først hviler i Lydighedens: at Gud skal raade i Alt, thi For-
soningen er jo netop Guds Raad til Menneskets Frelse. At
der er gjort Fyldest for Skylden, deri er der Hvile for den Ang-
rende, men han kan ikke finde Hvile i denne evige Tanke, dersom
han ikke først hviler i den: at lade Gud raade i Alt, thi Fyldest-
gjørelsen er jo netop Guds Raad fra Evighed. At Gud vil
tage Dig til Naade, deri er der Hvile, men Du kan ikke finde
Hvile i denne evige Tanke, hvis Du ikke hviler i den: at Gud
skal raade i Alt. Ellers blev jo Guds Naade Din Fortjeneste,
istedenfor, at det er Gud, som giver baade at ville og at udrette,
giver Væxten og giver Fuldkommelsen, hvad al Din egne Stræ-
ben ikke formaaer: den lægger ingen Alen til Din Væxt, ikke
en Tomme; hvad al Din egne Selvbekymring ikke formaaer:
den bedrøver kun Aanden og sinker Væxten. Men Troen og
Troens Lydighed i Lidelser elsker Væxten op, fordi al Troens
Arbeiden gaaer ud paa at skaffe det Egne, det Selviske bort,
for at Gud ret kan komme til og for da at lade ham raade i Alt.
Jo mere der lides, naar der tillige læres af Lidelsen, jo mere
tages alt det Selviske bort, det udryddes, og Lydigheden træder
isteden som den modtagelige Jordbund, hvor det Evige kan
slaae Rødder· Du kan ikke tage det Evige, Du kan kun tilegne
Dig det; men Du kan ikke tilegne Dig hvad der er Dit Eget,
knn hvad der er en Andens; og dette kan Du atter ikke paa til-
ladelig Maade tilegne Dig, hvis han ikke vil give Dig det; vil
han derimod give Dig det, da er Tilegnelsen Jnderliggjorelsen;
men i Forhold til Gud og det Evige er Tilegnelsen Lydighed,
og i Lydigheden er der Hvile. Der er Hvile i det Evige, dette
er den evige Sandhed, men det Evige kan kun hvile i Lydig-
heden, dette er den evige Sandhed for Dig.

Saasnart Uroen derfor kommer, saa er det fordi Du ikke

S. Kierkegaard v111. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free