Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
af hans Skrift, som kaldes ,,Synerue«, hvorledes Gud benaa-
dede ham med trende Syner. Disse havde foruden deres betyd-
ningsfulde Indhold tillige den Mærkelighed, at Den, som viste
ham dem og forklarede dem, var første Gang en meget gam-
mel Kone, anden Gang var hun yngre og gladere at see til,
men havde dog endnu den gamle Kones Haar og rynkede Hud;
men tredie Gang var hun ung, glad, dog alvorlig som Evig-
hedens Ungdom er. Han forklarer nu selv dette nøiere, men
føier blandt Andet ogsaa til: ,,De, som oprigtigt gjøre Bod,
skulle blive yngre." Saaledes holder han igjen mod den mægtige
Tanke, at den ikke skal vorde et høitflyvende Blendværk, saa
den Lærende ikke blot ikke bliver yngre, men hvad der er endnu
værre end at blive ældre: bliver bedragen. Og saaledes holder
ogsaa denne Tale igjen: thi det er kun Lidelsernes Skole, der
danner for Evigheden. Skal da noget Saadant forundes et
Menneske, da maa det vederfares ham i Lidelsernes Skole.
Dog derfor bliver jo det Glædelige ligefuldt, det bliver
tilsidst som det her bliver det Sidste: at ingen Skole varer saa
længe som Lidelsernes, og at derfor ingen uden den danner
for Evigheden, og at det i Evighedens Skole kan vorde saa,
at den Lærende forynges. Jkke Kundskab, ikke Viden, nei Jntet
uden Lidelse, naar man lærer Lydighed af den, danner for Evig-
heden, saa sandt som Den, der var og er Sandheden, Den,
der vidste Alt, dog lærte Eet, men heller intet Andet, lærte
Lydighed af hvad han leed. Var det Mennesket muligt at lære
Lydighed mod Gud uden af Lidelser, da havde Christus, som
Menneske, ikke behøvet at lære den af Lidelser. Menneskelig
Lydighed var det han lærte af Lidelser, thi hans Villies evige
Overeensstemmelse med Faderens er jo ikke Lydighed. Lydig-
heden hører med til hans Fornedrelse, som det hedder: han for-
nedrede sig selv, og blev lydig; men denne hans Fornedrelse
er jo det at være Menneske: altsaa gjælder det for Mennesket
i Forhold til Gud, at Lydighed kun læres af Lidelser; gjælder
det for den Rene, hvor meget mere da for det syndige Men-
neske! Kun Lidelse danner for Evigheden; thi Evigheden er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
