- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
422

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422

der maaskee lønligt i Mangens Jndre den skumle Tanke, at
det kunde hænde, at det maaskee var hændt, og Gud bar dog
Skylden for, at et Menneske sortabies. Og saaledes lever man
hen, travlt beskæftiget med alt Andet; man mener sig ikke for-
tvivlet, man kommer ikke til at gyse over denne Tilstand, fordi
intet Lys fik Lov at trænge ind i denne Skuinmelhedz ja dunkelt
ønskes dette end ikke, fordi det Dunkle derinde har en uhyggelig
Anelse om, at det vilde blive en besværlig Tydelighed at forstaae,
hvilken Fordring Gud har paa et Menneskes Sjel, en besværlig
Tydelighed at forstaae, at der altid er Opgave. Men er dog
vel kun Den dødelig, som er død, mon ikke just den Levende,
naar Døden er hans Visse, kaldes og er en Dødelig: og er ikke
saaledes ogsaa Den en Fortvivlet, der end ikke kom til at for-
tvivle, fordi han nemlig ikke bemærkede, at han var fortvivlet!
Eller, naar en Kjøbmand ved at gjøre sit Regnskab op, seer-
han er ødelagt — og fortvivler, er han mere fortvivlet end den
Kjøbmand, der dunkelt veed, at det er galt, men haaber at
skulke sig nogen Tid hen; er det mere fortvivlet at fortvivle
over Sandheden, end, ikke at turde komme til Sandheden!
Og ethvert Menneske, i hvis Indre hiin skumle Tanke om Gud
boer, han er en Fortvivlet, det kan man, aandeligt forstaaet,
ligesom see paa ham; thi han er i Forhold til Gud ikke som
Den, der slaaer Øiet ned i Bevidsthed om sin Skyld og om hvad
han er Gud skyldig, han er ei heller som Den, der ydmygt løfter
sit tillidsfulde Blik til Gud, nei, han skuler.

Sandeligen bedre end at skule var det dog at faae Skum-
melhedeu fordreven, at komme til at gyse ved Tanken om denne
Rædsel, den Rædsel, der egentligen tilhører Hedenskabet, at
Gud ikke kunde, eller ikke vilde skjenke et Menneske Frimodighed
Thi en Afgud kan hverken gjøre et Menneske til Jntet, lade
ham fornemme det Intet han er, — dertil er Afguden for svag;
ei heller kan en Afgud give et Menneske Frimodighed —- dertil
er han ikke stærk nok: derfor kan man sige, at Afguden selv lærte
Hedningen at skule. Endog den viseste Hedning, der har levet,
han har dog, hvor langt visere han iøvrigt var end den ringeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free