Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Anledning; en Korsfæstet har ikke mange Øieblikke, for ham
synes der af en anden Grund ikke at kunne være Tale om Op-
gaver. Og dog er det ikke saaledes. J Sammenligning med
den anden Korsfæstedes overmennefkelige Lidelse finder Røveren
Trøst og Lindring i den Tanke, at han lider skyldig, og han
finder derfor ogsaa, at der er Opgave, den sidste, men det er
jo ogsaa hans sidste Time. Netop fordi han lider fkyldig har
han den Trøst og Lindring, at der er Opgave, og Opgaven
er, at angre og fortryde. Medens da Verdens Frelser sukker:
min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig, faa forstaaer
den bodfærdige Røver ydmygt, men dog ogsaa som en Lindring,
at det er ikke Gud, der har forladt ham, men ham, der har forladt
Gud, og angrende siger han til den Medkorsfæstede: tænk
paa mig, naar Du kommer i Dit Rige. Det er en tung men-
neskelig Lidelse, i den forsmædelige Døds Øieblik, med Dødsens
Angest og med sildig Anger at gribe efter Guds Barmhjertig-
hed, men dog finder den bodfærdige Røver Lindring deri, naar
han sammenligner sin Lidelse med den overmennefkelige: at
være forladt af Gud. Thi at være forladt af Gud, det er jo at
være uden Opgave, det er at være berøvet det Sidste, hvad
ethvert Menneske altid har, Taalmodighedens Opgave, der er
grundet i, at Gud ikke har forladt den Lidende. Derfor er Christi
Lidelse overmennefkelig, og hans Taalmodighed overmennefkelig,
saa intet Menneske kan begribe hverken det Ene eller det Andet.
Og er det gavnligt, at der tales ret menneskeligt om Christi
Lidelse — dersom der dog kun tales saaledes, at han blev det
Menneske, der har lidt meest: da er det Gudsbespottelse, thi
skjøndt hans Lidelse er menneskelig, saa er den tillige over-
mennefkelig, og der er et evigt svælgende Dyb befcestet mellem
hans Lidelse og Menneskets. — Maaskee har ogsaa en anden
Tanke rørt sig i den bodfærdige Røvers Indre, han har maaskee
sagt til sig selv: dersom der i dette Øieblik kom Befaling fra
Landshovdingen, at tage de Korsfæstede ned og skjenke dem
Livet: da har jeg, som har lidt skyldig, den Trøst, at for mig
er der Opgaver nok. Men Han, den Hellige, den Ufkyldige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
