Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Glædelige. Tanken om, at Gud er Kjærlighed, indeholder i
den Grad al Glæde i sig, at enhver Maade, paa hvilken denne
Tanke vinder Klarhed og Vished, enhver Maade, selv den tungeste,
er glædelig. J den Tanke, at Gud er Kjærlighed, indeholdes
al Evighedens salige Overtalelse: saa er jo Veien — var den
end den tungeste, saa er jo Vilkaaret — var det end det bittreste,
ubetinget glædeligt. Dersom det derfor ikke var saaledes, som
vi have antaget, at et Menneske i Forhold til Gud altid lider
skyldig — naar det dog er saa, som vi have udviklet, at det
Glædelige er indeholdt i denne Tanke, da maatte jo Mennesket
ønske, at Antagelsen var sand; han maatte, hvis han er af Sand-
hed, sige: da dette er mig tydeligt, at det, naar jeg i Forhold
til Gud altid lider skyldig, er evig vist, at Gud er Kjærlighed,
saa vil jeg blot ønske, at det altid maa blive mig klart og nær-
værende, at jeg lider skyldig.
Imidlertid skal et Menneske ikke behøve at ønske det (om
det end, for ret at forstaaes, maa være et Menneske saaledes
om Hjertet, at han ønsker det, thi er det saa, at Lysten driver
Arbeidet, saa er der ogsaa den Forstaaelse, hvilken kun Ønsker-3
Inderlighed hjælper over Vanskelighederne), thi det er virke-
ligen saa, at et Menneske i Forhold til Gud altid lider skyldig
— og evigt vist, at Gud er Kjærlighed Lad saa Andre forkynde
det Lystelige om at gjennemtænke Tvivlen. Dette er over
mine Kræfter, og den Art Lystighed ikke efter mit Sind, jeg
finder Glæden og Glæden-3 Visse ved det Opbyggelige, at man
kan gjøre det umuligt at begynde paa at tvivle, at Skyldens
Bevidsthed betrygger det Glædelige.
Saa ville vi nærmere betænke-, hvad der var denne Tales
Antagelse. Vi ville ikke lade os forstyrre af, at en Røver har
sagt hiint oplæste Ord, og sagt det om sig selv, thi en Røver
kan jo med det samme Ord have sagt noget Væsentligt; men
vi ville heller ikke lægge Skjul paa, i hvilken nærmere Forstand
det dog gjælder om Røveren, at han lider skyldig. Vi gjøre
nemlig rigtigt Forskjel mellem det: at have Uret, og det: at
lide skyldig; thi fordi et Menneske har Uret, deraf følger endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
