- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
428

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428

ikke, at han lider skyldig. Som en Følge heraf bliver der trende
Bestemmelser, ved hvilke Talen maa dvæle: naar et Menneske,
menneskeligt talt, er skyldig, da lider han skyldig i Forhold til Gud
og Mennesker; naar et Menneske, menneskeligt talt, lider uskyldig,
da sige vi Mennesker om ham i hans Forhold til Gud, at han har
Uret mod Gud; i Forhold til Gud lider et Menneske altid skyldig.

Naar et Menneske, menneskeligt talt, er skyldig, da lider
han skyldig baade i Forhold til Gud og Mennesker. Dette er
Røverens Tilfælde, han er en Forbryder, der lider sin Straf.
Det Sande i ham er, at han fuldt og dybt selv erkjender, at
han lider skyldig. Ak, selv i saadanne Tilfælde høres stundom
af en Skyldig den gudsbespottelige Tale, der vil skubbe Skylden
bort, den frække og formastelige Tale om, at den onde Lyst
var ham medfødt, at hans Forbrydelse var Følge af en forsømt
Opdragelse og andet Saadant.

Dette var det første Tilfælde Det andet er, at et Menneske,
menneskeligt talt, lider uskyldig, medens dog vi Mennesker sige
om ham i hans Forhold til Gud, at han mod Gud har Uret.
Det er altsaa ikke den Lidende, der taler med sig selv om sit
Forhold til Gud, men os Andre, der, som Trediemand, tale
om en saadan Lidendes Forhold til Gud. Dette Forhold betegnes
ved et eget Udtryk, at Gud prøver et Menneske. Lad os nævne
et af hine herlige Forbilleder, en Forsøgt, der bestod i Prøven,
lad os nævne Job: hvo vilde vel falde paa at sige, at Job, men-
neskeligt talt, leed skyldig! Var en saadan Tale ikke en Guds-
bespottelse, saa var den dog Formastelighed mod det Ærvær-
dige — Job, der skal være og har været og er ct Forbillede for
Slægten: hvilken i Slægten turde vove at tale saaledes om ham!
Selv Gud i Himlene taler ligesom med en vis Forkjærlighed,
ja saa menneskeligtz han er ligesom stolt af Job, han siger jo
til Satan: »Har Du lagt Mærke til min Tjener Job?" — saa-
ledes taler et Menneske om det Herlige, der tilhører ham og
hvoraf han er stolt; saaledes taler et Menneske om Den, hvem
han mener saa sikker, at han tør udæske Faren mod ham, blot
for at have Glæden af at see ham seire.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free