Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Altsaa Job lider, menneskeligt talt, uskyldig, han har ingen
Brøde, ingen Forbrydelse at bebreide sig, hans Liv og hans
Vandel havde tvertimod været for Guds Aasyn, priset blandt
Menneskene, thi det var ikke først paa Sorgens Dag, at Job
bliver Forbilledet, han var det allerede i de gode Dage, og
derved vel forberedt til at bestaae i Prøvelsen. Dog har Job
bestandigt Uret mod Gud. Guds Tanker ere evigt høiere end
et Menneskes Tanker, og derfor er enhver menneskelig Fore-
stilling om Lykke og Ulykke, om hvad der er glædeligt og hvad
der er sørgeligt, en urigtig Tanke; ved at blive i denne Fore-
stillings Kreds beholder et Menneske bestandigt Uret mod Gud,
og han kommer kun ud af denne Forestillings Kreds ved at
erkjende, at han mod Gud altid har Uret.
Men naar saa Utaalmodigheden begynder at røre sig i
den, menneskelig talt, uskyldigt Lidende, i Den, hvem Gud
prøver; naar han, fordi han, menneskeligt talt, har Ret, har
Ret i Dette eller Hiint, paa nogen Maade vil have Ret mod
Gud: hvad saa? Skal saa han have Lov til eller formaae at
vende Forholdet om og have Ret mod Gud (thi dette er det
omvendte Forhold, da et Menneske altid har Uret mod Gud,
saa Alt er vendt om, naar han een eneste Gang mod Gud havde
Ret i det Mindste), skal saa Tvivleren beholde Ret, eller hvad
der er det Samme, skal saa Alt være tabt? Nei, da skeer noget
Andet, da forstaaer den Prøvede, at han, istedenfor at tale
med Andre, maa tale med sig selv for Gud; og vi Andre forstaae
i Ærbødighed for den Prøvede, at vi ikke tør sige mere, ikke
tør gjøre ham skyldig. Saa taler den Prøvede med sig selv
for Gud, og da rykkcr den sidste Forstærkning i Striden: i For-
hold til Gud lider et Menneske altid skyldig.
Grund-Forholdet mellem Gud og et Menneske er, at et
Menneske er en Synder, og Gud er den Hellige. Ligeoverfor
Gud er et Menneske ikke en Synder i Dette eller Hiint, men
væsentligen en Synder, ikke skyldig i Dette eller Hiint, men
væsentligen og ubetinget skyldig. Men er han væsentligen skyldig,
saa er han ogsaa altid skyldig, fordi den væsentlige Skylds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
