- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
431

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

431

modigheden, liig en Oprgrer, vil angribe Gud, angriber Skyl-
dens Bevidsthed Oproreren, det er, Angriberen kommer til at
stride med sig selv. Guds Almagt og Hellighed betyder ikke,
at han kan seire over Alle, at han er den Stærkeste, thi dette
er dog en Sammenligning; men den betyder, hvad der ude-
lukker al Sammenligning, at Jngen kan komme til at stride
med ham.

Dette var den tredie Bestemmelse, denne Tales Gjenstand:
at et Menneske i Forhold til Gud altid lider skyldig. Eller skulde
det vel være denne Tales Mening, at et Menneske, hver Gang
han lider, skulde martre sig med den Forestilling, at Lidelsen
var Straf just for Dette eller Hiint? Ingenlunde. Den, der,
menneskeligt talt, lider uskyldig, han skal dog ydmygt troe, at
mod Gud har han altid Uret. Men vil dette ikke lykkes ham,
bliver han tvivlende, utaalmodig, da skal den sidste Tanke, den
egentlige Tvinger, lære ham, at Lidelsen ikke just er Straf for
dette eller hiint Vestemte (thi var den det, saa fulgte jo, at han
dog kunde have Ret i Noget), men at han evig er skyldig, og
altsaa altid skyldig. Det Usande er netop frygtagtigt at ville
sætte den uforskyldte Lidelse sammen som Straf med dette eller
hiint Enkelte — ret som var et Menneske ikke ganske anderledes
skyldig, ret som var Gud en Grusom, der forfulgte noget Enkelt,
ret som var Mennesket ikke altid skyldig. -

See, det var vistnok dette, som Jobs Venner egentligen
vilde sige til Job: at et Menneske i Forhold til Gud altid lider
skyldig. Det er sandeligen heller ei usandt; Feilen var en anden,
at de vilde paatage dem eller anmasse sig at sige det til ham,
thi dette har det ene Menneske ikke Lov til i Forhold til det
andet. Dertil kommer, at Jobs Venner heller ingen Maalestok
havde for hvad det vil sige: for Gud at lide uskyldig. Det
Høieste Jøderne kjendte var netop en saadan Fromhed som
Jobs; og derfor var det dobbelt anmassende og dobbelt uret-
færdigt af Vennerne, at tale saaledes til Job. Den Christne
derimod veed, at der er kun Een, men ogsaa, at der er Een,
som for Gud leed uskyldig. Med Ham tør intet Menneske sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free